Hvordan skaffer vi kandidater til bestyrelsen?

Af Mette Wang og Sigrid Bolet, rådgivere og konsulenter hos CFSA

Mange foreninger oplever, at kandidater til bestyrelsen ikke ligefrem står i kø. Men hvad gør I, hvis I ikke kan få nogen til at stille op til de ledige pladser i bestyrelsen? I denne artikel får du svar på det spørgsmål af CFSA's rådgivere Mette Wang og Sigrid Bolet.

Indhold
CFSA rådgivning
none

Hvis I allerede inden generalforsamlingen har en fornemmelse af, at I kommer til at mangle kandidater til bestyrelsen, må I selv på banen. Vi anbefaler, at den siddende bestyrelse lægger en plan for, hvordan I kan rekruttere egnede kandidater. Typisk vil der være brug for, at I henvender jer direkte til fx bestyrelsens suppleanter, foreningens medlemmer, frivillige eller andre kompetente folk i jeres netværk, som I mener vil være gode kandidater til bestyrelsen. 

Hent inspiration til rekrutteringsarbejdet i CFSA's faglige tema Rekruttering af frivillige

Sørg for at informere foreningens medlemmer om udfordringen og vær ærlige om konsekvenserne: Hvis ingen stiller op til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling, kan I blive nødt til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. Uden en fuldtallig bestyrelse kan det i yderste konsekvens være nødvendigt at sætte foreningen i bero eller helt nedlægge den.

Husk også at tjekke foreningens vedtægter. Er der fx et minimumskrav til antallet af bestyrelsesmedlemmer, og vil bestyrelsen stadig være beslutningsdygtig med færre bestyrelsesmedlemmer?

Forbered jer i god tid inden næste valg til bestyrelsen

Forhåbentlig lykkes det jer at finde nye kandidater til bestyrelsen på generalforsamlingen, men I bør løbende arbejde med, hvordan I kan forebygge problemet, så I ikke står i samme situation igen næste år. I kan med fordel bruge disse spørgsmål som afsæt for at motivere flere til at stille op til bestyrelsen:

Hvad gør I, hvis et bestyrelsesmedlem trækker sig i utide?

Hvis et bestyrelsesmedlem af en eller anden grund bliver nødt til at trække sig fra sin post inden næste generalforsamlingen, kan I vælge at indsupplere et nyt bestyrelsesmedlem.

Tjek jeres vedtægter for at sikre, at der er hjemmel til at hente et nyt bestyrelsesmedlem ind mellem generalforsamlingerne. Hvis der ikke er hjemmel, kan I overveje at fremsætte et forslag til vedtægtsændringer, som beskriver reglerne for indsupplering og dermed i fremtiden undgå tomme pladser i bestyrelsen.

  • Ved vores frivillige og medlemmer, hvad det vil sige at sidde i bestyrelsen?
  • Stiller vi for høje krav til foreningens bestyrelsesmedlemmer?
  • Er det for svært for frivillige og medlemmer at spejle sig i den nuværende bestyrelse? Fx fordi alle har samme køn,  uddannelsesbaggrund eller alder?

Kom fordomme og myter i forkøbet ved at være synlige

Som bestyrelse kan I afmontere fordomme om bestyrelsesarbejdet ved at være mere synlige og gøre arbejdet i bestyrelsen mere transparent. Der kan let opstå myter og forestillinger om, at bestyrelsesarbejdet er svært, eller at det kræver stor ekspertise at varetage en bestyrelsespost, hvis bestyrelsen er meget lukket omkring sig selv.

Overvej følgende, hvis I gerne vil synliggøre bestyrelsesarbejdet over for potentielle kandidater:

  • Sørg for at deltage ved foreningens arrangementer. Det kan fx være møder med frivillige eller til arrangementer for jeres medlemmer, hvor deltagerne får lejlighed til at hilse på jer.
  • Giv medlemmerne mulighed for at følge med i bestyrelsens beslutninger og stå til rådighed for spørgsmål om bestyrelsesarbejdet.
  • Indfør en føl-ordning, hvor I i en kortere eller længere periode inviterer interesserede medlemmer og potentielle bestyrelsesmedlemmer med ind i bestyrelseslokalet. På den måde kan mulige kandidater få afmystificeret eventuelle fordomme om bestyrelsesarbejdet og få indsigt i, hvad bestyrelsen laver.
  • Udarbejd ’funktionsbeskrivelser’ over bestyrelsesopgaverne. Funktionsbeskrivelser kan både give jer et bedre rekrutteringsgrundlag, når I skal have nye ind i bestyrelsen og give udefrakommende  et indblik i, hvilke opgaver en post i bestyrelsen indebærer.
  • Sæt ansigt på bestyrelsen fx med et foto af hele bestyrelsen, fotos af de enkelte bestyrelsesmedlemmer og hvis I synes det er relevant, så skriv korte CV’er og læg dem på foreningens hjemmeside. Husk, at få de enkelte bestyrelsesmedlemmers samtykke til at lægge oplysningerne på nettet.
  • Overvej om I skal stille forslag om at ændre vedtægterne. Særligt hvis I ofte har poster, som ikke bliver besat, eller hvis jeres vedtægter stiller krav til bestyrelsesmedlemmer, som I kan se er svære eller urealistiske at leve op til. Det kan måske øge muligheden for, at flere får mod på at stille op til bestyrelsen. 

Held og lykke med valget til bestyrelsen!

/Mette og Sigrid

Har du brug for rådgivning? 

I CFSA's rådgivning hjælper vi hver dag frivillige, bestyrelsesmedlemmer, ledere og konsulenter fra frivillige sociale foreninger og landsorganisationer med svar på små og store spørgsmål som arbejdet med frivillighed giver anledning til.

Nogle får en henvisning til en eller flere af vores mange online guider, som giver svar på de mest almindelige spørgsmål om frivillighed og forenignsdrift. Andre har brug for at vende et konkret spørgsmål, en bekymring eller mere kompleks udfordring med en af vores dygtige faglige rådgivere. 

Brug for rådgivning?

Du kan sende en mail med dit spørgsmål via vores rådgivningsformular 

Du kan også ringe til os på telefon: 66 14 60 61. Vores telefon er åben mandag klokken 12.30-15 og tirsdag - torsdag klokken 9-12.

Kontakt

Foto af konsulent Mette Wang
Specialkonsulent og rådgiver

M +45 52 10 00 40

none
Konsulent og rådgiver

M +45 92 82 68 89