Alternativer til klassisk fundraising via puljer og fonde

For mange foreninger og frivillige sociale organisationer er puljer og fonde den vigtigste – og måske eneste kilde til penge. Mens flere oplever, at det er svært at skaffe penge ad traditionelle veje, er der andre, som ønsker at være mindre afhængige af en enkelt finansieringskilde.

Udover puljer og fonde findes der imidlertid andre måder og kilder, som kan være en fordel at kende til. Særligt fordi der kan være stor rift om de penge, som uddeles via offentlige og private puljer og fonde.

I denne guide kan du læse om alternativer til klassisk fundraising via puljer og fonde. Guiden giver overblik over forskellige finansieringskilder. I hvert af guidens afsnit er der tips og råd om den enkelte kilde ligesom guiden giver overblik over relevant lovgivning på området. 

Sponsorater

Sponsorater er typisk støtte fra virksomheder, hvor de mod at give jer et pengebeløb får noget til gengæld. Det kan fx være, at de giver jer penge og får mulighed for at reklamere for virksomheden på foreningens hjemmeside, i et nyhedsbrev eller på et banner ved jeres lokaler.

Sponsorater behøver ikke at være penge, men kan også være fysiske ting. Det kan fx være, at I får sponsoreret hjælpemidler eller IT-udstyr og til gengæld fortæller jeres omverden om virksomhedens sponsorat.

Når I indgår en sponsoraftale, skal I som udgangspunkt altid give noget til gengæld. Det er vigtigt, at I grundigt overvejer værdien af jeres modydelse. Hvis I fx får sponsoreret et engangsbeløb, hvor mange gange vil I så nævne virksomheden i fx jeres nyhedsbrev eller hvor længe vil have virksomhedens logo på jeres hjemmeside?

I små virksomheder kan I ofte gå direkte til ejeren, mens det i større virksomheder typisk vil være en kommunikations- eller marketingsafdeling, som står for sponsoraftaler.

Virksomheder kan få fradrag for sponsorater jf. Ligningsloven, og derfor er det ekstra attraktivt for dem at støtte jer som en del af deres markedsføring. Det kan virksomhedens revisor rådgive dem nærmere om.

Donationer

Både privatpersoner og virksomheder kan give et økonomisk bidrag til en frivillig forening som donation. Ved en donation får donoren ikke noget til gengæld (i modsætning til et sponsorat).

En donation kan være et engangsbeløb eller fast støtte på fx 100 kroner om måneden. Donationer kan fx også være ting som fx møbler, IT-udstyr, forplejning ol.

Donationer vil ofte være såkaldte frie midler, det vil sige, at I som forening selv bestemmer, hvad I bruger pengene til. Men jo mere konkret og klart I kan beskrive, hvad I vil bruge pengene til over for fx virksomheden, desto mere øger I sandsynligheden for at de vil støtte jer med en donation.

Større foreninger kan blive godkendt af Skat til at give donorer et fradrag for donationer. Læs mere om det i vores guide Skattefrie gaver til foreninger 

Da donationer kan betragtes som en indsamling, kræver det som hovedregel tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Læs mere om regler for indsamling og hvordan I får indsamlingstilladelse i guiden Sådan får I godkendt foreningens indsamling  

Crowdfunding

Crowdfunding er en enkel – og ofte digital indsamlingsform eller kampagne, hvor I samler ind via et ”crowd” dvs. en gruppe af mennesker. Crowdet støtter med individuelle beløb eller bidrag til jeres aktivitet eller projekt. Indsamlingsformen er netværksbaseret, hvor I som forening skal have jeres eget netværk til at donere og videreformidle budskabet om jeres crowdfunding. Jeres netværk af medlemmer, samarbejdspartnere, familie og venner er i denne sammenhæng jeres ”crowd”.

Der findes flere forskellige typer af crowdfunding. De to mest almindelige er:

• Belønningsfunding: Dette er den mest klassiske form for crowdfunding. Her har du fx et produkt, og når personer støtter din crowdfunding får din en modydelse. Et eksempel er, hvis I ikke har råd til at producere et produkt, men alle der giver et vist beløb til jeres crowdfunding får produktet, når I har samlet nok ind til at sætte det i produktion. Belønningsfunding kaldes også for rewardbaseret crowdfunding.
• Donationsfunding: Her er der ingen decideret modydelse, når jeres crowd giver jer penge. I kan dog sende en særlig tak fx ved at hver enkel donor får sit navn eller logo på et produkt eller tilbyde et oplæg om foreningens arbejde. Denne type funding er i princippet det samme som en indsamling og det kræver derfor tilladelse fra Indsamlingsnævnet at starte en donationsfunding. Læs mere i vores guide Sådan får I godkendt foreningens indsamling 

En crowdfunding er en slags kampagne som I afholder over en begrænset periode. Undervejs er det vigtigt, at I aktivt kommunikere, skaber opmærksomhed og får folk til at kigge forbi jeres crowfunding, og allerhelst giver jer penge. I kan fx fortælle om jeres crowdfunding på foreningens sociale medier, i en nyhedshistorie i et læserbrev, afholde et arrangement eller uddele flyers.

Få tips og tricks til succesfuld crowdfunding i artiklen Crowdfunding: Brug jeres netværk til at rejse penge

Indsamlinger

Indsamling kan både være af penge eller ting. Indsamling kan også være et selvstændigt formål med jeres forening eller en af flere måder, som I bruger til at skaffe penge til fx drift, aktiviteter eller projekter. Indsamling kan helt enkelt bestå i at sætte en indsamlingsbøsse op i et lokalt supermarked, Oprette en online indsamling på de sociale medier eller på en platform som MobilePay.

Indsamlinger – både fysiske og online – skal som hovedregel godkendes af Indsamlingsnævnet, før I går i gang med at samle ind.

Læs mere om regler for indsamling og hvordan I får indsamlingstilladelse i vores guide Sådan får I godkendt foreningens indsamling 

Det er kun ganske få større organisationer, der har en særlig tilladelse til hus- og gadeindsamling. For alle andre er det ulovligt at samle ind ved at kontakte folk på gaden eller stemme dørklokker.

Aktiviteter

I har mulighed for at afholde en lang række forskellige aktiviteter, som kan genere penge til jeres forening. Det kan både være aktiviteter som I selv står for eller som I holder i samarbejde med en virksomhed eller sammen med andre foreninger.

Eksempler på aktiviteter er:

• Loppemarked, auktion og lignende
• Lotteri, bankospil, skrabespil, lodsedler eller tombola
• Salg af støttebeviser eller støtteaktier
• Salg af fx tøj, vand med logo, armbånd osv.
• Fundraising-middage, VIP-billetter ol.
• Julebal, sommerfest, markedsdage ol.
• Indsamlingsmotionsløb.

Bemærk at I skal have indsamlingstilladelse, når I afholder aktiviteter, hvor formålet er at indsamle penge.

Læs mere om indsamlinger i vores guide Sådan får I godkendt foreningens indsamling 

Kontingent og støttemedlemsskab

Mange medlemsforeninger kræver et kontingent for medlemskab. Kontingentet skal stå i jeres vedtægter og beløbets størrelse vedtages typisk af generalforsamlingen. Der findes ikke regler om, at I som medlemsforening skal opkræve kontingent, men det kan være en betingelse, hvis I skal modtage offentlige tilskud eller støtte.

I kan have flere forskellige typer af medlemskaber og derfor forskellige kontingenter. Nogle foreninger vælger at have støttemedlemmer for at skaffe penge. Et støttemedlemsskab indebærer typisk, at man viser, at man støtter op om foreningens formål, men man har ikke stemmeret til generalforsamlingen og kan heller ikke stille op til poster i bestyrelsen. Både privatpersoner og virksomheder kan være støttemedlemmer.

Bemærk at støttemedlemmer er en særlig type medlemskab fordi støttemedlemmer ikke har såkaldte medlemsrettigheder - fx stemmeret til generalforsamlingen. I nogle sammenhæng – fx når I skal opgive foreningens medlemstal til offentlige puljer – tæller støttemedlemmer ikke som reelle medlemmer.

Erhvervssamarbejde og partnerskaber

Et erhvervssamarbejde er en bred betegnelse for et samarbejde mellem foreningen og en virksomhed. Hvis virksomheden fx ikke har mulighed for eller ønsker at give jer penge i form af et sponsorat eller en donation, kan det være, at I kan finde alternative løsninger. Fx at virksomheden tilbyder jer gratis rådgivning og sparring, at I må bruge deres lokaler gratis eller at virksomheden stiller medarbejdere til rådighed som frivillige hos jer på en årlig CSR-dag. Der er mange muligheder.

Når I skal indgå et erhvervssamarbejde, er det vigtigt, at I afklarer, at samarbejdet skal give værdi både for jer og for virksomheden. Jo bedre I er til at forklare formålet, desto nemmere er det for virksomheden at indgå i samarbejdet. Undersøg hvilke virksomheder der er i jeres lokalområde og find ud af om deres forretningsprofil er relevant for jer, og om I kan stå inde for at samarbejde med dem.

Læs mere om, hvordan I kan samarbejde eller indgå partnerskaber med virksomheder i CFSA's bog Parat til private partnerskaber

Love og regler

Når I fundraiser, er det vigtigt, at I sætter jer ind i de love og regler, som gælder på området.

Skat: Der gælder særlige skatteregler for godkendte almennyttige og velgørende foreninger. Når en almennyttig forening modtager gaver eller donationer fra privatpersoner og virksomheder, skal foreningen ikke betale skat af gaven.

Læs mere i vores guide Skat og foreninger

Hvis I ikke er organiseret som en forening og I modtager gaver og donationer, skal I være opmærksomme på, at gaver og donationer er en indtægt og derfor skattepligtige. Læs mere på Skat.dk 

Moms: Når I fundraiser skal I være opmærksomme på, hvorvidt jeres forening er momspligtig eller ej. Det kan være, at I skal betale moms af de indtægter I får eller måske kan I få refunderet moms ved køb af varer eller ydelser. Eksempelvis er indtægter, der kommer fra offentlige puljer, fonde eller medlemskontingenter ikke momspligtige, og derfor skal I som forening ikke betale moms af dem. Hvis I sælger varer eller afholder arrangementer, så kan I have pligt til at betale moms.

Læs mere om reglerne i vores guide Moms og foreninger 

Indsamlinger: I udgangspunktet skal I indsamlinger, donationscrowdfunding og en række indsamlingsaktiviteter godkendes af Indsamlingsnævnet før I går i gang.

Læs mere om regler for indsamling i vores guide Sådan får I godkendt foreningens indsamling 

Lotteri, banko, tombola mv: I skal som udgangspunkt søge tilladelse fra Spillemyndigheden til at afholde almennyttige lotterier som fx bankospil, skrabespil, lodsedler og tombola. Almennyttige lotterier skal anmeldes til Spillemyndigheden 14 dage før I afholder dem, når de har en maksimal salgssum på 20.000 kroner og afholdes op til to gange om året.

Læs mere om reglerne for lotterier på Spillemyndighedens hjemmeside om alment lotteri