Crowdfunding: Brug jeres netværk til at rejse penge
Uden penge – ingen aktiviteter. Sådan er det i langt de fleste frivillige foreninger. Kommunale eller offentlige puljer og private fonde er ofte det første vi tænker på, når der skal skaffes penge. Men hvad med at bruge foreningens og medlemmernes netværk? Læs om mulighederne i crowdfunding og få råd og anbefalinger til at komme i gang med netværksbaseret indsamling til jeres projekter og aktiviteter.
Crowdfunding er en enkel indsamlingsform, hvor I som frivilligt fællesskab eller forening kan samle ind fra et ”crowd” dvs. en gruppe af mennesker. Crowden støtter med individuelle beløb eller bidrag til jeres aktivitet eller projekt. Metoden er netværksbaseret og foregår ofte online - som en slags digital raslebøsse. Det betyder, at I skal aktivere jeres eget netværk, som både skal donere og videreformidle budskabet om jeres crowdfunding. På den måde når I ud til flest mulige mennesker med budskabet om, at I mangler penge til jeres vigtige initiativer og aktiviteter.
Der findes en lang række crowdfunding-platforme, som frivillige foreninger kan benytte. Tre danske eksempler er:
Når I crowdfunder, skal I være opmærksomme på lovgivning om indsamlinger og skatteregler.
Læs mere om crowdfunding i CFSA’s nye guide Alternativer til klassisk fundraising via puljer og fonde
Der findes mange forskellige digitale indsamlingsplatforme, der kan bruges til crowdfunding. Her opretter I en kampagne og fortæller, hvad I samler penge ind til. Efter en afgrænset periode (eller når I har nået jeres mål) lukker I kampagnen. Den platform, som I har brugt, sørger derefter for, at I får pengene, og I kan nu gå i gang med at søsætte jeres projekt.
Belønnings- og donationscrowdfunding
Der findes forskellige typer af crowdfunding. Den mest klassiske er den såkaldte belønnings-crowdfunding, hvor I giver støttere en modydelse - fx en lækker t-shirt, når I har fået nok penge til at sætte den i produktion.
Den såkaldte donationscrowdfunding er også populær. Her giver I ikke en direkte modydelse til støttere, fordi deres donationen skal betragtes som en gave.
Nåleøjet for crowdfunding er meget større, fordi frivillige kan søge til næsten lige det formål, de vil, og på det tidspunkt, som passer dem.
Crowdfunding skal gøre det nemmere at være frivillig i Aarhus
I lidt over et år har Aarhus Kommune haft onlineplatformen Crowdfunding Aarhus
Formålet er at gøre det nemmere for borgerne i Aarhus at søge penge til lokale projekter og derigennem øge samskabelse og medborgerskab i kommunen. Platformen er åben for både privatpersoner, virksomheder og for frivillige og foreninger, og er gratis for alle at bruge.
Rose Maria Zainali-Gill er konsulent i Borgmesterafdelingen i Aarhus Kommune og projektleder i Crowdfunding Aarhus. Hun fortæller, at der har været stor interesse for platformen, som nu har rundet 800 brugere. Der er allerede en lang række frivillige sociale foreninger, som har haft god brug af platformen.
”Nåleøjet til en specifik kommunal pulje eller en fond kan være meget lille. Dels skal man leve op til det præcise formål og så skal behovet for penge passe til netop det tidspunkt, hvor der er deadline på puljen. Nåleøjet for crowdfunding derimod er meget større, fordi frivillige kan søge til næsten lige det formål, de vil, og på det tidspunkt, som passer dem” fortæller Rose Maria Zainali-Gill.
Mere robust indtægtsmix i jeres projekt
Fordi crowdfunding giver mulighed for at søge midler til et helt specifikt formål, er det en god måde at sikre sit indtægtsmix. Crowdfunding kan fx være en mulighed for at vise, at man kan stille medfinansiering eller skaffe de sidste midler, fortæller Rose.
”Vi oplever, at der er nogle foreninger, der har brug for at få den sidste procentdel af økonomien på plads, fordi de har fået penge fra en fond, men mangler at hente de sidste penge hjem.”
Når I skal skaffe penge til jeres projekter, vil det ofte kræve, at I tænker i flere forskellige finansieringskilder og er opmærksomme på at søge flere forskellige både puljer og fonde.
Få opmærksomhed, mens I crowdfunder
I er afhængige af at skaffe et såkaldt ”crowd”, der donerer til jeres formål. Det betyder, at I skal gøre omverdenen opmærksomme på, at I crowdfunder.
”Det er en stor opgave i de 1-3 måneder en typisk kampagne varer, og som derfor også kræver noget forberedelse. Men husk, at I samtidig reklamerer for jeres forening, mens I prøver at skaffe penge. På den måde spreder I også generelt budskabet om alt det, I ellers går og laver, og kommer ind på lystavlen hos mange og får måske flere følgere på jeres sociale medier, som kan komme jer til gavn lang tid efter,” siger Rose Maria Zainali-Gill.
Jeres markedsføringsplan skal være klar, før I lancerer crowdfundingen, så I ved præcist, hvilke kanaler I vil bruge (fx sociale medier, presse og plakater), og hvem der er ansvarlige. Sørg også for at fortælle jeres medlemmer, samarbejdspartnere, familie og venner om indsamlingen. Det sikrer, at I kommer godt fra start.
”Det almindelige forløb for et crowfundingprojekt er, at hvis det kommer godt fra start med hjælp fra omgangskredsen, så vil det blive styrket og flere vil have lyst til at følge trop og støtte det. Så vil der ofter være en periode, hvor det flader lidt ud, hvorefter der skal planlægges en slutspurt” fortæller Rose Maria Zainali-Gill.
En vellykket kampagne kan både understøtte jeres indsats med at hverve medlemmer og synliggøre jeres arbejde og sag. Men det kræver, at I er tydelige om, hvad I samler ind til og hvorfor. På den måde kræver selve udviklingen af kampagnen meget af det samme grundige forarbejde, som når I skal fundraise ad andre kanaler som fx kommunale puljer eller private fonde.
Læs CFSA’s guide Fundraising i foreninger og frivillige organisationer
Roses 5 råd til dig, der skal I gang med crowdfunding
- Vær klar om formålet: Sørg for, at det er konkret og let at forstå, hvad I skal bruge pengene til. Folk har mere lyst til at støtte arrangementer, faciliteter, udstyr og lignende - altså en konkret ting eller et tiltag, som ellers ikke ville være muligt.
- Planlæg en kort, men intens kampagne: Bak fx jeres crowdfunding op med et debatindlæg i lokalpressen, uddeling af pjecer, afhold et arrangement eller sæt plakater op. Suppler med kommunikation på sociale medier, hjemmeside og nyhedsbreve. I skal gøre flest muligt opmærksomme på jeres indsamling.
- Kortlæg og aktiver jeres crowd: Sørg for, at I har en crowd, som kender jeres projekt og som allerede fra starten står klar til at støtte både økonomisk og ved at hjælpe med at sprede buskabet om jeres crowdfundingprojekt, når I lancerer. En god start gør det lettere at nå i mål, fordi det giver andre, som ikke kender projektet på forhånd, lyst til også at støtte det.
- Fremstå troværdig som projektejer: Det handler både om at være transparente om, hvem I er, og at jeres projekt er realistisk at gennemføre.
- Sæt jer ind i lovgivningen: Donationscrowdfunding kræver tilladelse fra Indsamlingsnævnet (lige som donationer), og der er særlige skatteregler afhængig af, om I er organiseret som forening eller ej.
