Modtagelsen af ukrainske flygtninge: Fire blikke ind i maskinrummet

Der er ikke meget godt at sige om hverken flygtningekrisen i 2015 og de to seneste års coronanedlukning, men kriserne har lært civilsamfundet og kommunerne at arbejde sammen om en endnu stærkere håndtering af akutte nødsituationer. Kommuner og foreninger får mange henvendelser fra både ”almindelige” borgere, der gerne vil hjælpe med aktiviteter, leg og indsamling og fra borgere med fagprofessionelle baggrunde som fx sygeplejersker eller psykologer, der byder ind med deres faglige ekspertise.

Vi har bedt nogle af dem, som har arbejdet intenst på at imødekomme flygtningestrømmen i kølvandet på  krigen i Ukraine om at fortælle, hvordan de og deres organisationer arbejder med at hjælpe de mennesker, som lige nu søger ly i Danmark. 

Fart og omhyggelighed

Ifølge seniorfrivilligkonsulent i Red Barnet, Pernille Lyngsø, er den helt store udfordring det dobbelte behov, der kendetegner krisen – på den ene side skal der handles hurtigt, og på den anden side skal der handles omhyggeligt:

"Vi arbejder rigtigt meget på at tænke os godt om og at gøre det hurtigt. Vi skal finde ud af, hvor vi kan være med til at gøre den største forskel, for vi har ikke en hyldevare, der lige passer. Situationen kalder på nytænkning. Derfor indsamler vi en masse viden og lytter rigtig meget," siger Pernille Lyngsøe.

Dansk Folkehjælp, der driver en række modtage- og transitcentre for flere sjællandske kommuner, har også fået mange henvendelser fra borgere, der gerne vil hjælpe og støtte de ukrainske flygtninge. Men i centrene ligger fokus på psykosocialt arbejde, og derfor er der også klare forventninger til de frivilliges opgaver og krav til deres kompetencer. Som Mark Olsen, der er konsulent i Dansk Folkehjælp, forklarer:

"Opgaven lige nu er at ruste de frivillige endnu bedre til at dæmme op mod krisereaktioner hos de flygtende. Derfor vil vi gerne have, at de frivillige har en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund. Vores frivillige skal ikke professionaliseres, men situationens alvor kræver særlige hensyn og retningslinjer. Fx skal de frivillige ikke tale for højlydt, og de skal huske at placere hovedpuden, så den sovende kan holde øje med døren."

Kædedans mellem kommune og organisationer

Selv om meget ved flygtningesituationen er nyt og flere fortæller, at de ”asfalterer, mens de kører”, er det meget tydeligt, at initiativerne bygger på et solidt fundament af erfaring, viden og ekspertise. Og især på samarbejde – både internt i sektoren og tværsektorielt.

I Svendborg har kommunen rakt ud til foreningslivet i erkendelse af, at de frivillige foreninger ligger inde med erfaringer, som udgør nødvendige brikker i puslespillet. Der er planlagt et stormøde med alle relevante lokale foreninger og med de medarbejdere, som arbejder med integration og flygtninge i kommunen. Målet er at få overblik over, hvad de forskellige aktører allerede gør, og hvad deres overvejelser er i forhold til at sætte ting i gang.

Brobygger på frivilligområdet i Svendborg Kommune, Bodil Kristensen, fortæller:

"Vi har snakket om den hurtighed, situationen er præget af. Vi ved endnu ikke præcis, hvem vi skal hjælpe. Behovene vil være forskellige, og efterhånden som krigen udvikler sig, vil de flygtende have flere voldsomme oplevelser med i bagagen."

Uklarhederne gør det svært at beregne de eksakte behov på forhånd, og indsatsen skal derfor kunne omstille sig og rykke hurtigt. Det gør det tætte samarbejde og den smidige dialog mellem alle led i flygtningeindsatsen så meget desto vigtigere.

I Aarhus Kommune har de erfaret, at det er helt afgørende at gribe det frivillige initiativ, så det ikke bliver tabt på gulvet, også selvom der måske ikke her og nu er brug for den konkrete aktivitet, borgeren tilbyder. Maj Morgenstjerne, kontorchef i Aarhus kommune og formand for styregruppen om samskabelse, siger:

"Vores princip er, at alle byder ind med, hvad de kan. Alle skal føle sig velkomne, og alle skal gribes. Det gør vi blandt andet ved at understøtte dem, der koordinerer det frivillige arbejde, og ved at have fokus på, hvor vigtigt det er at koordinere det frivillige engagement."

Kommunen har fx oprettet et velkomsthus, hvor både kommunale medarbejdere og frivillige sidder klar til at hjælpe. Sammen med Frivilligcentret har de også hjemmesiden Socialkompasset, som har en særlig Ukraine-indgang med anvisninger til, hvordan man kan hjælpe de ukrainske flygtninge; fx ved at give frivillige timer, donere tøj og ting eller penge til de frivillige organisationers flygtningearbejde.

Maj Morgenstjerne bruger kædedansen som metafor for den gensidige afhængighed mellem kommuner og civilsamfund og understreger, at de er hinandens forudsætninger for at kunne løfte bedst i kriser som den nuværende:

"Situationen er meget intens, og vi er alle oppe på dupperne. Kæden skal klikke sammen for, at vi lykkes.  Ingen kan gøre noget alene, og sammen kan vi gøre meget."

Et åbent vindue

Civilsamfundet har historisk været hurtigt til at melde sig på banen, når der opstår kriser. Senest i forbindelse med coronapandemien, hvor der inden for den første uge af nedlukningen opstod mere end 200 Facebook-hjælpegrupper, og hvor CFSA’s Videnstema #3 Samfundssind: Danskernes hjalp hinanden under corona kunne dokumentere, at 54 % af befolkningen hjalp især udsatte og isolerede borgere med indkøb, information og hundeluftning. Også flygtningekrisen i 2015 mobiliserede mange mennesker, og nye engagementsformer, som fx Venligboerne, så dagens lys. Og nu ser vi det igen med situationen i Ukraine, der allerede har resulteret i den største flygtningestrøm siden 2. Verdenskrig.

På CFSA er det erfaringen, at det altid er en kunst at få udbuddet af frivillige og aktivitetsbehovet til at gå op i en højere enhed. Med det ekstraordinære engagement i hjælpeindsatsen for de ukrainske flygtninge, som danskerne netop nu lægger for dagen, er der momentum for eksisterende fællesskaber og foreninger for at rekruttere nye frivillige og måske også genaktivere mange af dem, der forsvandt under Corona.

Som CFSA’s teamleder for rådgivning og udvikling Julie Stockmarr siger:

"Det kan godt være, at foreninger og kommuner ikke har behov for at igangsætte flere aktiviteter lige nu i den første modtagelsesfase. Det, som de imidlertid skal være opmærksomme på, er, at det er lige nu, at rekrutteringsvinduet er åbent og muligheden for at etablere kontakt til kommende aktive frivillige er til stede – også for at gøre opmærksom på aktiviteter målrettet de øvrige flygtningegrupper, som allerede er her eller som kommer til Danmark fra andre brændpunkter i verden. Men også for at have det nødvendige frivilligberedskab klar, hvis situationen pludseligt eskalerer."