DFUNK: Den perfekte løsning til unge frivillige findes ikke
I DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom kan de unge veksle mellem at være deltager og frivillig, alt afhængigt af den enkeltes interesser og livssituation. Den fleksible og individuelle tilgang går hverken ud over fællesskab, struktur eller rammer. Ansvar og selvbestemmelse er nemlig nogle af nøgleordene i DFUNK’s succes med at rekruttere og fastholde de unge i frivillige fællesskaber, som de ellers ikke nødvendigvis har en tradition med sig for at deltage i.
Fotograf: Nanna Vedel-Hertz
At være ung er stort set den eneste forudsætning, man skal have for at træde ind ad døren til DFUNK’s mange aktiviteter, der både tæller madfællesskaber og diverse sportsgrene samt aktiviteter, der retter sig mod demokratidannelse og mod job og uddannelse. Og så skal man have lyst til fællesskabet.
I fællesskabet ligger også et meget vigtigt princip om ligeværdige relationer, der er en gennemgående værdi i DFUNK’s arbejde, fortæller projektleder Nabila Taha, der er ansat i DFUNK’s sekretariat:
”Det, vi vægter allerhøjest i alle vores fællesskaber, og ikke kun vores sociale fællesskaber, det er, at vi skaber ligeværdige relationer. Så vi arbejder bevidst på at komme væk fra det her hjælpe-hierarki, hvor det er en ung, der er født og opvokset i Danmark, der skal hjælpe ’en stakkels ung med flugterfaring’, som vi ellers ofte ser det. Det arbejder vi virkeligt hårdt på at komme væk fra. Så når du er frivillig eller deltager i vores organisation, så er det fordi, du kan lære noget af de unge, der er flygtet – lige så meget, som de unge, der er flygtet, kan lære noget af dig.”
Den nye håndbog i rekruttering af frivillige "Få frivillig?" udkommer fra Forlaget CFSA den 29. februar 2024.
Bogen henvender sig til dig, der ønsker at styrke din forenings arbejde med at rekruttere og motivere frivillige indenfor det sociale arbejde. Gennem bogens kapitler præsenteres du for forskellige faser i processen med rekruttering og fastholdelse af frivillige. Hvert kapitel tilbyder praktiske råd, inspirerende input og brugbare redskaber til at håndtere udfordringerne ved at tiltrække og motivere engagerede frivillige. Undervejs i bogen kan du desuden lade dig inspirere af en række konkrete frivillige foreninger og de meget forskellige tilgange, de har haft til rekruttering og fastholdelse.
Kampagne- og netværksrekruttering
Der er to typiske spor i DFUNK’s rekruttering. I det ene spor sker rekruttering målrettet gennem foreningens egen hjemmeside og sociale medier og gennem portalen frivilligjob.dk. De sender en ansøgning eller et par linjer om, hvem de er, og hvis den første samtale med en ansat på sekretariatet resulterer i et match, bliver de sendt videre til den konkrete frivilliggruppes koordinator, hvor de bliver introduceret til foreningens arbejde, værdigrundlag og samværspolitik.
I det andet spor sker rekruttering via mund-til-mund. Og som Nabila fortæller, foregår denne rekrutteringsform også mere løst. Ofte kommer de unge nemlig ind sammen med nogle venner – eller venners venner – der allerede er frivillige i DFUNK. Når de ser, hvad aktiviteterne går ud på, får de selv lyst til at være med til arrangere dem, og sådan ender de ofte som frivillige.
Selvbestemmelse giver ejerskab og fastholdelse
Dele af rekrutteringen sker således målrettet, mens andre dele sker mere løst og uformelt. Det uformelle har både fordele og ulemper. En stor fordel er, at barren bliver sænket så meget, at alle kan være med i DFUNK’s fællesskaber, så længe de er unge. Og ifølge Nabila er den lidt løsere mund-til-mund-rekrutteringsform faktisk dér, hvor de først og fremmest lykkes med at engagere unge med flugterfaring. Disse unge har i forvejen en anderledes hverdag og møder også mange krav i samfundet, men i DFUNK er kravene sænket, og man kan få lov at være med, uden at der er så meget, man skal leve op til.
I DFUNK er de dog bevidste om, at ulempen ved den løse og uformelle tilgang til rekruttering er risikoen for, at der opstår uklarheder. Der er brug for en vis ensartethed og struktur – både for at undgå uklarheder, men også for, at frivilliggrupperne heller ikke bliver alt for forskellige.
Den traditionelle frivillighed fungerer ikke her
Nabila oplever at DFUNK har en løsere tilgang til frivilligheden, og at man kan stemple lidt ind og ud af frivilligrollen:
”Hvis man kommer til Madmekka, er det tydeligt, at der er en meget løs tilgang til frivilligrollen. Når du træder ind i rummet, så er det virkelig svært at skelne mellem frivillige og deltagere, fordi alle løfter i flok. Så er der selvfølgelig nogle, der lige står for at åbne lokalerne og sørge for at lukke og låse, og at alt ser godt ud. Men under tilberedningen af maden, så er det bare ét stort fællesskab, hvor alle deltager på lige fod. Også folk fra sekretariatet, og også folk, der er kommet for første gang.”
I DFUNK kan man prøve kræfter med forskellige typer af opgaver og roller. Der er mange eksempler på unge, som fx starter med at deltage i mad- eller sportsfællesskaberne, og det giver dem så meget blod på tanden, at de melder sig som frivillige eller melder sig ind på DFUNK’s eget kreative meningsdanner-forløb eller Makker-par, der åbner nye døre, som fører dem ind i regionsbestyrelsen eller landsbestyrelsen. Den fleksible deltagelsesform – hvor der er flydende overgange mellem opgaverne og rollerne – passer særdeles godt til DFUNK’s målgruppe af unge med flugterfaring.
De ord, vi bruger, har selvfølgelig stor betydning for, hvordan og hvem vi fanger. Vi opdaterer hele tiden vores annoncer. Hvilke titler skal der være? Skal der stå ’bliv frivillig’ eller ’bliv medskaber’? Så vi prøver at opdatere de ord, vi bruger, så vi kan fange forskellige typer. Der er jo nogle, der bliver meget skræmte: Ej, jeg skal jo ikke være frivillig! Men hvis der i stedet står: ’Kom og bliv medskaber’ eller ’vær med i et fedt ungemiljø’, så kigger man pludselig på det på en anden måde.
Fortællingen om frivillighed og foreningsliv
Mange af de unge i DFUNK er vokset op i samfund, hvor frivillighed og foreningsliv ikke er velkendt. Derfor gør organisationen meget ud af at være tydelig i valg af ord og begreber og med selve introduktionen til foreningslivet. Og her er brobygning til det øvrige foreningsliv et væsentligt redskab. Det foregår fx ved at hjælpe de unge til rette, hvis de vil spille i den lokale fodboldklub: Hvad vil det sige at være i en idrætsforening, hvor er boldene, hvor finder man keglerne, og hvor kan man gå i bad? Om brobygningen fortæller Nabila:
”Det kan være grænseoverskridende at møde op til noget, man slet ikke kender til. Og her er vi så med til at skabe en mere glidende overgang til foreningslivet, samtidig med at man er i trygge rammer. Vi starter grupper op i allerede eksisterende ungemiljøer, selvom vi også afvikler vores egne aktiviteter.”
Frivillighed kan være et abstrakt begreb, de unge ikke kender til. Også her arbejder DFUNK løbende med målrettet kommunikation:
”De ord, vi bruger, har selvfølgelig stor betydning for, hvordan og hvem vi fanger. Vi opdaterer hele tiden vores annoncer. Hvilke titler skal der være? Skal der stå ’bliv frivillig’ eller ’bliv medskaber’? Så vi prøver at opdatere de ord, vi bruger, så vi kan fange forskellige typer. Der er jo nogle, der bliver meget skræmte: Ej, jeg skal jo ikke være frivillig! Men hvis der i stedet står: ’Kom og bliv medskaber’ eller ’vær med i et fedt ungemiljø’, så kigger man pludselig på det på en anden måde.”
I DFUNK er de dog bevidste om, at tydelig kommunikation – fx om fællesskabspræmissen – også betyder, at de mister frivillige, eller at nogle falder fra, fordi de havde andre forestillinger om, hvad det vil sige at være frivillig. Trods det målrettede og bevidste arbejde med rekruttering oplever DFUNK, at rekruttering er vanskeligt, og at de som mange andre organisationer har svært ved at nå unge – især unge med flugterfaring. Men som Nabila realistisk konstaterer:
”Vi har ikke fundet den perfekte løsning endnu – og jeg ved heller ikke, om der findes en perfekt løsning.”
Artiklen er en forkortet version af casen ”Den perfekte løsnings findes ikke” fra bogen ”Få Frivillige?” udgivet på Forlaget CFSA i februar 2024.
