Mangfoldighed og tilgængelighed går hånd i hånd i frivillige aktiviteter

”Velkommen til. Vi vil gerne være åbne og har derfor ikke lagt et fast program, men vi improviserer undervejs, hvor vi dog skal på en længere walk’n talk og måske slutte med et lille oplæg fra hver af jer foran gruppen.”

Sådan kunne deltagerne til en workshop i en frivilligforening sagtens blive budt velkommen, og i manges ører ville det lyde som en god, åben og varieret dag. Men for de 22,5% af befolkningen, der lever med psykiske eller fysiske handicap, kan sådan en dag være unødigt udfordrende. For nogle, fordi den ikke har en tydelig struktur, der skaber ro til fokus. For andre, fordi tanken om at stille sig op foran hele gruppen ikke kun betyder milde nerver, men i stedet en hel dag med angst. Og for atter andre, fordi deres fysiske handicap forhindrer dem i at deltage i den gåtur, hele dagen er centreret om.

Den måde I som forening tilrettelægger jeres aktiviteter og kurser, kan gøre en afgørende forskel for, hvem der har mulighed for at byde ind og få gavn af jeres arbejde. Små justeringer af de fysiske, pædagogiske og sociale rammer for jeres aktiviteter kan åbne døren for de mange danskere, som på grund af synlige eller usynlige handicap ikke har haft ordentlige forudsætninger for at deltage i frivillige fællesskaber. Ofte er det nemlig ikke viljen, men aktiviteternes tilgængelighed, den er gal med.

CFSA sætter fokus på tilgængelighed

CFSA arrangerede for nyligt en underviserdag om tilgængelighed for vores mange undervisere. Teamleder for kompetenceudvikling, Cathrin Filip Johansen, har nemlig længe haft opmærksomhed på, hvordan man skaber adgang og værdi for flest muligt.

”Som underviser må man gennemtænke måden at gøre tingene på, så flest muligt kan være med hele vejen. På CFSA bruger vi meget tid på at sikre os, at indholdet er meningsfuldt, men det skal rammerne også være. For os er det vigtigt at have opmærksomhed på, at deltagerne på vores kurser kommer med forskellige forudsætninger og behov, så vi som undervisere ikke utilsigtet kommer til at ekskludere nogle”, siger CFSA’s teamleder for kompetenceudvikling Cathrin Filip Johansen.

Hvad er tilgængelighed?

Når en aktivitet eller et kursus/en workshop er tilgængelig, betyder det, at det er muligt for alle at tilgå eller deltage – også for dem med fysiske eller psykiske handicap. Handicaptoiletter og ramper til kørestole er eksempler på tilgængelighedsindsatser til mennesker med fysiske handicap, men tilgængelighed handler i lige så høj grad om at skabe gode rammer for dem, der har psykiske handicap. Det er særligt den sidste gruppe, der kan blive overset. Ifølge Cathrin Johansen er det nemlig let at komme til at køre på autopilot, når man arrangerer aktiviteter eller undervisning, og derved glemme, at der kan være deltagere med særlige behov, som ikke er synlige for det blotte øje. Det gælder derfor om både at være opmærksom på de fysiske, de pædagogiske og de sociale rammer.

Guider, der styrker foreningens arbejde med fysisk, pædagogisk og social tilgængelighed

Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) har sammen med DUF udviklet en række guider, hvor der skelnes mellem fysisk, pædagogisk og social tilgængelighed:

1. Fysisk tilgængelighed …

… handler om at sikre, at der er plads og mulighed til dem, der har et fysisk handicap; fx svagtseende eller gangbesværede.

2. Pædagogisk tilgængelighed …

… handler om at sikre, at aktiviteten er tilrettelagt og struktureret, så mennesker med kognitive handicap som fx ADHD eller autisme også får udbytte af aktiviteten.

3. Social tilgængelighed …

… handler om at sikre, at de sociale aspekter af en aktivitet er rammesat, så mennesker med fx psykiske handicap føler sig godt tilpas og inkluderede.

Du kan finde konkrete råd til, hvordan du arbejder med tilgængelighed på SUMH’s hjemmeside. I vid udstrækning drejer det sig om, at I er opmærksomme på, hvad det kræver at være deltager i jeres aktiviteter – lige fra fx tilmelding til parkering og forventningsafstemning – og at I sikrer jer, at I ikke uforvarende kommer til at udelukke nogen, som gerne vil deltage.

Tilgængelighed, der skaber lige adgang for alle

De fleste frivillige sociale foreninger og organisationer ønsker at byde alle, der har lyst og engagement, velkommen ind i fællesskabet. Der er som regel brug for alle, der ønsker at bidrage med deres engagement og evner, og mangfoldighed i gruppen af deltagere og frivillige kan give nye, værdifulde perspektiver på organisationens arbejde, aktiviteten eller kurset.

Men tilgængelighed handler også om lige adgang for alle til at deltage aktivt i det civilsamfund, som udgør en nøglesten i et demokratisk samfund og er en afgørende faktor i fx bekæmpelsen af ensomhed. Alle kan få mulighed for at blive en del af de frivillige fællesskaber og opleve, at de kan bidrage.

I Danske Handicaporganisationer byder de ethvert fokus på tilgængelighed velkommen – ikke mindst i frivilligsektoren.

”Foreningslivet og frivilligt arbejde giver meningsfulde fællesskaber for mange mennesker. Men mennesker med handicap kan have svært ved at bidrage og deltage. En undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer blandt forældre til børn med handicap viser, at godt hvert tredje barn med et handicap ikke går til fritidsaktiviteter, og barnets handicap er i langt de fleste tilfælde årsagen. Men når vi taler om adgang og tilgængelighed til foreningslivet, handler det også om andet end kørestole. Det handler om at kunne få udbytte af aktiviteten, at føle sig som en del af fællesskabet, og at der er forståelse for diversitet”, siger formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen.

Foreninger, der sætter tilgængelighed på dagsordenen, har med små tiltag mulighed for at inkludere en ny gruppe frivillige og deltagere, der kommer med engagement og evner og som med ganske små hensyn kan bidrage på lige fod med alle andre.

Fire råd til foreninger om tilgængelighed

1. Små skridt gør en stor forskel

Først og fremmest behøver I ikke at revolutionere jeres indsatser. Det er ofte mindre justeringer, der gør den store forskel – fx at I er gode til at forventningsafstemme, er tydelige om dagens program, sikrer at sociale aktiviteter er rammesat, så alle kan være med, og undersøger, om der er deltagere med fysiske handicap, som har behov for konkrete hjælpemidler. Indimellem vil det ikke være muligt at imødekomme alle behov. Men ofte skal der ikke mere til end en overvejelse om, hvad I kan gøre med de ressourcer og de rammer, I har til rådighed.

Forperson i Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen forklarer:

”Selv små forandringer kan gøre en stor forskel. Det kan både være tiltag af praktisk karakter – for eksempel at den lille forening arrangerer fælleskørsel til og fra aktiviteterne, så barnet med handicap kan køre sammen med en anden. Og det kan være i form af øget viden og forståelse om handicap.”

2. Skab et trygt rum og giv deltagerne mulighed for at forklare, hvad de har brug for

Nysgerrighed er godt, men det kan være svært og grænseoverskridende at bede om særhensyn foran en gruppe mennesker, man ikke kender så godt. Spørg derfor nye frivillige eller deltagere på forhånd, om der er noget, I skal være opmærksomme på, så I sammen kan sikre de bedste rammer for dagen eller aktiviteten. Det er også en god idé at starte aktiviteten blidt op med masser af forventningsafstemning og sikre, at alle får talt. På den måde får I skabt et trygt og åbent rum, hvor det er lettere at give udtryk for de behov, man som deltager med et handicap har.

”En øget opmærksomhed på tilgængelighed kan også betyde, at man som underviser sørger for at få skabt et tilstrækkeligt tillidsfuldt rum, så deltagere tør gøre opmærksom på forhold, som er vigtige for deres læring, men måske ikke er direkte synlige for underviseren. Et trygt læringsrum skaber bedre forudsætninger for alles læring”, siger CFSA’s teamleder for kompetenceudvikling Cathrin Filip Johansen.

3. Kvalitetssikring, der kommer alle til gavn

Hav i baghovedet, at en øget tilgængelighed som regel kommer alle til gavn. Tydelige rammer, klar forventningsafstemning, opmærksomhed på sprogbrug, fysiske rammer og de sociale spilleregler er tiltag, som de fleste af os vil nyde godt af. Tænk derfor ikke på tilgængelighed som en omkostning, men snarere som en kvalitetssikring, der kommer alle til gode.

4. Brug den solide viden og de mange gode ressourcer, der findes

I kan finde konkrete anvisninger og gode råd på SUMHs hjemmeside. Her kan I også læse mere om, hvordan man systematiserer arbejdet med tilgængelighed.

”Et sted at starte for foreningerne er at læse og gøre brug af den guide til tilgængelighed, som Sammenslutningen af Unge med Handicap og Dansk Ungdoms Fællesråd har lavet. Som supplement hertil bør det undersøges, om man kan etablere en standard for information til frivillige om fysisk, pædagogisk og social tilgængelighed i foreningslivet. Det vil gøre det nemmere for foreninger at introducere vigtige rollemodeller i foreningen til, hvordan de kan understøtte udviklingen,” siger Thorkild Olesen fra Danske Handicaporganisationer.