Kan et bestyrelsesmedlem også være ansat i foreningen?
Bestyrelsesmedlemmer har ofte flere roller i foreningen. I den ene uge træffer de beslutning om at opbygge eller nedlægge aktiviteter, mens de i den næste er praktiske hjælpere - og altså frivillige - på fx en sommerlejr. Rolleskiftet er sjældent et problem for det enkelte bestyrelsesmedlem, men hos andre i foreningen kan det skabe forvirring. For hvem taler de med? Et bestyrelsesmedlem med beslutningsmandat eller en frivillig på lige fod med dem selv? Og hvilken grad af rolleforvirring skaber det, hvis en person både er ansat som daglig leder og samtidig sidder i bestyrelsen? CFSA’s teamleder for rådgivning og udvikling Julie Stockmarr giver råd om dobbeltroller i foreninger.
Når bestyrelsesmedlemmer er valgt af og blandt medlemmerne i en frivillig organisation, har de ofte også andre roller i den samme organisation udover deres rolle som bestyrelsesmedlem. De kan fx indgå som frivillige i forskellige aktiviteter på linje med andre frivillige og de er også ’almindelige’ medlemmer i foreningen.
I de fleste tilfælde giver sådanne dobbeltroller ikke de store problemer, når man sørger for at være omhyggelig med ikke at blande kasketterne og værner om fortroligheden i bestyrelsen. Men hvis der opstår en konflikt, kan det ofte blive besværligt for den, der har flere roller. Det er derfor vigtigt, at man i bestyrelsen taler grundigt om de udfordringer, som kan følge med, når man som bestyrelsesmedlem har dobbeltroller.
Bestyrelsesmedlem og ansat i foreningen
En særlig problematik kan opstå i foreninger, hvis en person både er en del af bestyrelsen og er ansat – fx som daglig leder. Hvis en ansat medarbejder samtidig er bestyrelsesmedlem, vil vedkommende formelt – og ofte også i praksis - være sin egen arbejdsgiver. Har foreningen flere ansatte, vil vedkommende også være leder for de ansatte, og det kan være et problem i forhold til fx habilitet, arbejdsmiljø og ikke mindst ledelseopgaven med at sætte den strategisk retning for foreningen, for hvis interesser varetager man? Egne eller foreningens?
En løsning kan være, at vedkommende er inhabil i beslutninger om løn- og arbejdsvilkår for ansatte i foreningen. Det vil dog betyde, at vedkommende ikke kan udfylde sin rolle som bestyrelsesmedlem og deltage i bestyrelsens arbejde med økonomiske prioriteringer. Inhabiliteten kan også gælde alene for vedkommendes egne løn- og arbejdsvilkår, men vælger man sådan en bestemmelse, er forhandlingssituationer med den ansatte leder og kolleger en stor udfordring.
Nogle foreninger har skrevet ind i deres vedtægter, at ansatte i foreningen ikke er valgbare til bestyrelsen – heller ikke selvom de opfylder alle andre kriterier for at være valgbare. En del foreninger og organisationer accepterer dog, at også ansatte kan stille op og blive valgt til bestyrelsen. Juridisk er dobbeltroller ikke nødvendigvis et problem, men det er CFSA’s erfaring, at problemer med dobbeltroller nemt vokser sig store – særligt når det handler om personspørgsmål – fx fordi de kan skabe mistanke om, at personlige interesser går forud for foreningens.
Rolleskift – fra bestyrelsesmedlem til ansat
En anden problemstilling kan opstå, når en person skifter rolle – fx når en forperson for en lille forening, som tidligere har været drevet udelukkende med frivillig arbejdskraft, får økonomi til at ansætte en lønnet medarbejder. I det tilfælde kan det umiddelbart virke naturligt, at det er forpersonen, som overtager den lønnede stilling – særligt hvis det er forpersonen, der har været hovedkraft i at stifte foreningen og fået den til at vokse.
Når forpersonen – bakket op af resten af bestyrelsen – vælger at fortsætte som forperson, giver det ofte en række af de samme problemer, som er beskrevet oven for, og det bliver svært at orientere sig i foreningens ledelseshierarki. Er det stadig bestyrelsen, der leder, eller er det de facto den nyansatte, der leder bestyrelsen? I sådanne tilfælde er det næppe en god ide at definere jobbet som en ’almindelig’ ansættelse med en formel arbejdsgiver/lønmodtagerrelation, hvor arbejdsgiveren – dvs. bestyrelsen - har ret til at lede og fordele arbejdet. I stedet kan bestyrelsen definere en rolle som ’arbejdende bestyrelsesforperson’, hvor forpersonen både bevarer sit mandat, men samtidig er i stand til at balancere sin forpligtelse til at udføre de opgaver og roller, som bestyrelsen mener, at vedkommende skal udføre som ansat.
I praksis er det en rigtig svær øvelse – og det er derfor ikke en anbefaling man vil finde i retningslinjer for god bestyrelsesledelse - se fx Frivilligrådets anbefalinger for god ledelse i den frivillige sociale sektor
3 råd om bestyrelsesmedlemmers dobbeltroller
- Tal grundigt i bestyrelsen om de udfordringer og problemer dobbeltroller giver – og ikke mindst om, hvordan I konkret vil håndtere problemer med dobbeltroller, helst før de opstår.
- Afklar om der er formelle begrænsninger – fx i jeres vedtægter - i forhold til, hvilke dobbeltroller bestyrelsesmedlemmer kan have. Kan ansatte vælges til bestyrelsen? Kan bestyrelsesmedlemmer ansættes til ledelses- og driftsopgaver?
- Brug jeres forretningsorden til at beskrive, hvordan dobbeltroller håndteres for den enkelte, i bestyrelsen og over for medlemmer og omverden – fx ved at udarbejde en delegationsplan - læs om delegationsplanen og hvem der beslutter hvad i grundbogen At lede en sag (side 114) .
Artiklen er et sammendrag af pointer fra grundbogen At lede en sag, kapitel 1: Bestyrelsens mandat og ledelsesforståelse.