Hvordan forebygger vi bedst konflikter og utryghed om smittefare i vores forening?

Af Sigrid Bolet, rådgiver og konsulent ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Nogle frivillige er bekymrede for smittefare, når de vender tilbage i foreningen efter den lange nedlukning. Hvad kan I gøre for at forebygge, at der opstår konflikter, som bunder i forskellig opfattelse og håndtering af samvær, nu hvor restriktionerne ophæves? Det giver CFSA's rådgiver Sigrid Bolet svar på i denne artikel.

Indhold
CFSA rådgivning
none

Sundhedsstyrelsens plakater er pillet ned. Fællessangen er tilbage. Vi rykker tættere sammen, og der bliver længere mellem spritdunkene, nu hvor myndighedernes restriktioner er fortid i foreningen. Men der er stadig coronavirus i samfundet, og efter en lang periode med restriktioner og smittefare, er det vigtigt, at I som forening er opmærksomme på, at jeres frivillige kan opleve genåbningsfasen meget forskelligt. Mens nogle fejrer, at restriktionerne er ophævet, vil der for andre være frygt forbundet med at vende tilbage. Vores erfaring er dog, at I kan forebygge utryghed og uoverensstemmelser i foreningen med en række enkle greb.

Formulér jeres sociale spilleregler

Helt overordnet anbefaler vi, at I fortsat følger Sundhedsstyrelsens 6 generelle råd om smitteforebyggelse. Derudover er det en god ide, at bestyrelsen formulerer et sæt spilleregler for, hvordan man er sammen I jeres forening. Har I særlige rengøringsrutiner fra tiden med restriktioner, som I gerne vil bibeholde? Forventer I, at alle frivillige kan fremvise coronapas? Og hvordan vil I håndtere det i praksis?

Kan I fastsætte egne restriktioner?

Selvom der ikke er krav om coronapas i foreninger og til generalforsamlinger, må man som forening gerne stille strengere krav til medlemmer mv., end hvad der følger af lovgivningen. Der kan dog gælde undtagelser. Som forening skal l være særligt opmærksomme på, om foreningen modtager tilskud fra staten, og der heraf fremgår særlige betingelser om adgang til foreningens aktiviteter. Husk også, at I skal overholde databeskyttelsesloven (GDPR)

På coronasmitte.dk kan du læse om foreningens muligheder for at fastsætte egne krav og restriktioner

I den sammenhæng er det også vigtig at være opmærksom på hensynet til jeres brugere. Er der særligt udsatte målgrupper, som I bør tage specielt hensyn til? Der kan også være krav fra samarbejdspartnere, som er værd at være opmærksom på.

Sørg for at få kommunikeret spillereglerne klart og tydeligt ud på forskellige relevante platforme (opslag, hjemmeside, sociale medier, mails mv.), så alle frivillige har mulighed for at blive informeret.

Invitér til dialog

Udover et fælles sæt spilleregler er det vigtigt, at jeres frivillige føler, at de kan gå til leder eller koordinator med deres eventuelle bekymringer. Anerkend, at det kan være svært at vende tilbage, og skab anledninger til dialog, hvor det er muligt for jeres frivillige at lufte utrygheder og forskellige synspunkter.

Hav i baghovedet, at der kan være vidt forskellige holdninger og håndtering af coronavirus i jeres frivilliggruppe. Løbende dialog kan være med til at skabe en bedre forståelse for hinandens holdninger, nu hvor vi skal tilbage til at opføre os som før – også selvom det for nogle kan føles utrygt.

Fremelsk forståelsen

Coronavaccinationen er et frivilligt tilbud til alle borgere, og det er en privat sag, om man ønsker at tage den. I kan som forening blot opfordre til, at jeres frivillige fx lader sig vaccinere, men lovgivningsmæssigt er det ikke et krav. I har derfor heller ingen sanktionsmuligheder, hvis en frivillig ikke vil vaccineres.

Det handler altså om at dyrke dialogen og skabe forståelse. Der er stærke følelser på spil i spørgsmålet om fx vaccination, og mange bærer på en begrundet frygt, hvis de fx er nære pårørende til særligt udsatte grupper. Omvendt kan andre frygte selve vaccinen. Lyt og anerkend forskelligheden, når jeres medlemmer deler deres tanker, så I sammen kan skabe et trygt miljø for alle.

God arbejdslyst!

Få svar på dine spørgsmål om frivillighed

På vores hjemmeside finder du mere end 50 guider, der giver svar på de mest almindelige spørgsmål og udfordringer, som arbejdet med frivillighed og civilsamfund giver anledning til. Guiderne dækker alt fra konkrete spørgsmål om vedtægter, forsikring, og tavshedspligt til inspiration om at rekruttere og fastholde af frivillige.

Frivillige, foreninger, landsorganisationer, fonde og kommuner, der arbejder inden for det frivillige sociale arbejde, har mulighed for at få rådgivning via telefon eller mail.

Læs mere om muligheden for at få rådgivning fra CFSA

 

Kontakt

none
Konsulent og rådgiver

M +45 92 82 68 89