Sådan skriver I foreningens vedtægter

I Danmark er der ingen foreningslov. Det betyder, at der ikke er juridiske krav til, hvad vedtægter skal indeholde. For at blive anerkendt som en forening i omverdenens øjne, er der dog en række juridiske krav I skal leve op til, og som jeres vedtægter skal forholde sig til. Samtidig stiller en række offentlige tilskudsordninger krav til jeres vedtægter, hvis I fx søger penge fra dem.

Vedtægter er forskellige fra forening til forening - og det er CFSA's anbefaling , at I skriver jeres egne og grundigt overvejer, hvad netop jeres vedtægter skal indeholde. 

I denne guide får I et bud på 10 punkter, som foreningens vedtægter typisk forholder sig til. Husk at overveje, hvordan punkterne passer ind i netop jeres kontekst og forening. 

Download CFSA's grafiske ark: 10 trin til gode foreningsvedtægter og brug arket, når I diskuterer, hvordan jeres vedtægter skal udformes.

Hent også vores bog: At lede en sag. Grundbog til nye bestyrelsesmedlemmer. I bogen får I svar på bestyrelsesarbejdets vigtige temaer fx jura, økonomi, ledelse og strategiske overvejelser. 

Hvorfor er vedtægter vigtige?

I kan betragte vedtægterne som foreningens interne love. Ligesom de juridiske love regulerer samfundet, er jeres vedtægter med til at regulere de interne forhold i jeres forening.

Samtidig er jeres vedtægter også brugbare som arbejdsredskab, hvis der skulle opstå konflikter i jeres forening. Vores erfaring her på CFSA viser nemlig, at vedtægter først for alvor står deres prøve, hvis der opstår uenigheder eller konflikter i en forening. Selvom det kan virke fjernt, at skulle forestille sig, hvilke fremtidige konflikter I kan stå I, anbefaler vi, at I gør netop dette. Skriv derfor jeres vedtægter, så de forholder sig til alle tænkelige konflikter.

Når I skriver eller gennemgår jeres vedtægter, anbefaler vi, at I tager jer god tid og ser skriveprocessen og de diskussioner, der opstår, som en del af at finde fælles fodslag i jeres forening og derved måske komme fremtidige konflikter i møde. Vi anbefaler, at I jævnligt gennemgår jeres vedtægter, så I sikrer jer, at de er helt opdaterede, og dermed tjener jer og jeres formål bedst muligt.

1. Formål

Som noget af det første, skal I beskrive forenings formål i jeres vedtægter. Formålsparagraffen er en tekst, ofte blot en sætning eller to, der beskriver, hvad I arbejder med og hvorfor.

Det vigtige er, at I beskriver jeres formål så præcist som muligt. En formålsparagraf skal afgrænse og præcisere foreningen og dens formål i forhold til andre foreninger – også inden for samme område og emne. Det skal være tydeligt, hvorfor netop jeres forening har sin eksistensberettigelse.

Hvis formålet med jeres forening ændrer sig, anbefaler vi, at I tilpasser jeres formålsparagraf. Når I tilpasser formålet, skal I følge de regler, I har vedtaget om at ændre vedtægter.

2. Hjemsted

Vi anbefaler, at I beskriver, hvilket geografisk tilhørsforhold jeres forening har, blandt andet fordi det har konsekvenser for, hvilke kommunale tilskud I kan søge og få bevilget, og hvor I hører hjemme rent juridisk.

Kommuner må nemlig som udgangspunkt kun give tilskud til kommunens egne borgere. Derfor indeholder flere kommunale tilskudsordninger bestemmelser om, at de foreninger der modtager tilskud, skal have hjemsted i kommunen. Det kan også være, at kommunen beder foreninger sandsynliggøre, at borgere fra den pågældende kommune deltager i foreningens aktiviteter.

I kan definere jeres hjemsted som alt fra en landsby til en kommune, en region eller et større geografisk område. Hvis I ikke har foreningslokaler eller kontorer, kan I eventuelt bruge formandens adresse som foreningens hjemsted og adresse.

Hvis I definerer jeres hjemsted, er I samtidig rustet til en evt. senere debat om, hvor I skal holde jeres aktiviteter. Den største del af jeres aktiviteter bør ligge inden for jeres geografiske hjemsted. Hvis det ændrer sig, må I ændre den paragraf, der beskriver, hvor I hører hjemme.

3. Medlemmer

De allerfleste foreninger i Danmark er åbne for, at alle der ønsker det, kan blive medlemmer. Medlemmer kan både være enkeltpersoner, andre foreninger, organisationer, virksomheder osv. Nogle vælger dog at begrænse deres optag i foreningen, det kan eksempelvis være

• Grundejerforeninger, som udelukkende er for ejere af bestemte adresser
• Politiske organisationer, der kræver at man er medlem af et bestemt parti
• Foreninger kun for kvinder eller kun for mænd

Hvis I overvejer, at begrænse hvem der kan blive medlemmer i jeres forening, skal I være opmærksomme på, at en vis grad af åbenhed er en betingelse for at få støtte i mange offentlige tilskudsordninger.

Overvej også om I har en objektiv begrundelse for evt. specifikke krav til jeres kommende medlemmer. Og formuler disse krav klart og tydeligt i jeres vedtægter.

4. Eksklusion

Vi anbefaler, at I forholder jer til, hvordan I eventuelt ekskluderer medlemmer. Hvis I bliver nødt til at ekskludere et medlem, letter det processen, hvis I har klare retningslinjer for sådan en beslutning.

Det er vigtigt, at I definerer bevæggrunde for eksklusion i jeres vedtægter. Oftest vil I først være nødt til at ekskludere et af jeres medlemmer, hvis vedkommende modarbejder foreningens formål.

Det er også vigtigt at definere, hvem der kan træffe beslutningen om eksklusion. I skal forholde jer til, hvem i jeres forening, der kan træffe beslutning om eksklusion af et medlem. Der er tre måder, at gøre det på:

1. Generalforsamlingen har myndighed

Generalforsamlingen, som er jeres forenings øverste myndighed – har myndigheden til ekskludere et medlem.

2. Bestyrelsen har myndighed

Jeres bestyrelse har myndigheden til ekskludere et medlem af jeres forening. Vi anbefaler her, at I beskriver, hvordan bestyrelsen tager beslutning om eksklusion (hvor mange skal stemme for mv.).

3. Både bestyrelse og generalforsamling har myndighed

Både generalforsamlingen og jeres bestyrelse har myndighed til at træffe beslutninger om eksklusion.

I denne model kan I lade jeres bestyrelse have myndighed til at foretage de eksklusioner, som de vurderer er absolut nødvendige. Samtidig har det medlem, der bliver ekskluderet, ret til at få sin eksklusion drøftet på den næste generalforsamling, hvor alle medlemmer kan forholde sig til beslutningen. Hvis generalforsamlingen er uenig i bestyrelsens beslutning, kan det ekskluderede medlem blive medlem af foreningen igen.

5. Kontingent

Hvis I ønsker at opkræve kontingent, skal det fremgå tydeligt af jeres vedtægter. En bestyrelse kan ikke opkræve penge af foreningens medlemmer, uden at den har lov ifølge vedtægterne.

Vi anbefaler, at I beskriver:

• At jeres medlemmer er forpligtede til at betale kontingent
• Størrelsen på kontingentet (brug eventuelt generelle formuleringer som ”medlemmerne er forpligtede til at indbetale det af generalforsamlingen fastsatte kontingent”)
• Hvad der sker, hvis et medlem skylder kontingent
• Hvor lang tid man kan skylde for sit kontingent, før man bliver slettet som medlem
• Om der er særlige grupper, der skal betale et nedsat kontingent eller måske være helt fri for at betale kontingent.

Der findes ikke noget krav om, at foreninger skal opkræve kontingent, men I skal være opmærksomme på, at i nogle offentlige tilskudsordninger er det en betingelse, at medlemmerne betaler kontingent, hvis foreningen skal modtage støtte.

Uanset om I vælger at opkræve kontingent, kan I altid skrive at kontingentet er nul kroner.

6. Generalforsamling

Generalforsamlingen er den øverste myndighed i de fleste foreninger, og derfor skal I også beskrive, hvordan og hvornår den skal foregå.

Til at starte med er det en god idé netop at skrive, at generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Det ligger i begrebet generalforsamling, men skriv det også ind i vedtægterne for at undgå tvivl.

Derudover anbefaler vi, at I i jeres vedtægter beskriver:

Tidspunkt for generalforsamling

Beskriv hvor ofte og hvornår foreningen afholder ordinær generalforsamling. De fleste foreninger afholder en ordinær generalforsamling én gang om året, men man kan også vælge at gøre det oftere eller sjældnere.

Varsling af generalforsamling

Beskriv med hvilket varsel, bestyrelsen skal indkalde jeres medlemmer til generalforsamlingen. Vi anbefaler 14 dage som absolut minimum fra indkaldelse af en ordinær generalforsamling til den dag, mødet foregår. Beskriv også, hvordan jeres medlemmer får besked (fx via brev, e-mail, sociale medier, lokal presse).

Stemmeret

Beskriv, hvem der har stemmeret på generalforsamlingen. Har medlemmer, der skylder kontingent, eksempelvis stemmeret? Og hvad med nye medlemmer? Vi anbefaler også, at I beskriver, hvis der er begrænsninger i, hvem der kan stille op til valg på generalforsamlingen.

Dagsorden

Beskriv, hvilke punkter der som minimum skal være i generalforsamlingens dagsorden. Eksempelvis:

1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Formandens eller bestyrelsens beretning til godkendelse
4. Godkendelse af regnskab
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg af formand, kasserer, bestyrelse, revisorer, suppleanter mv.
7. Diskussion af indkomne forslag
8. Eventuelt

Ekstraordinær generalforsamling

Vi anbefaler også, at I beskriver retningslinjer for ekstraordinære generalforsamlinger, særligt hvem der kan indkalde. Bestyrelsen vil altid kunne indkalde til ekstraordinære generalforsamlinger, men I kan også beslutte, at en vis procentdel af jeres medlemmer kan kræve, at foreningen afholder en ekstraordinær generalforsamling. Beskriv præcist, hvornår og hvordan der kan indkaldes til ekstraordinære generalforsamlinger.

7. Bestyrelse

Det skal fremgå af jeres vedtægter, hvilken ledelsesform I har i foreningen. Næsten alle foreninger ledes af en bestyrelse, men der findes også foreninger med en mere kollektiv ledelsesform. Her nøjes man typisk med at vælge en formand og en kasserer på generalforsamlingen, mens det er på fællesmøder, hvor alle medlemmer har adgang og stemmeret, at der træffes beslutninger i foreningen.

Hvis I arbejder med en bestyrelse, anbefaler CFSA, at I eksempelvis beskriver:

Bestyrelsens sammensætning

Herunder hvor mange medlemmer bestyrelsen har, og hvordan posterne fordeles i bestyrelsen. Beskriv om det er generalforsamlingen, der vælger poster som formand, næstformand, kasserer osv. eller om de enkelte poster konstitueres i bestyrelsen.

Se også vores guide Bestyrelsens opgaver 

Valgperiode

Vi anbefaler, at I beskriver, hvilken valgperiode bestyrelsesmedlemmerne er valgt for. I mange foreninger er alle medlemmer af bestyrelsen på valg på hver ordinær generalforsamling. I andre foreninger er valgperioden længere, så det kun er en del af bestyrelsen, der er på valg ved hver generalforsamling. Sidstnævnte kan sikre et overlap og dermed en vis kontinuitet i bestyrelsen.

Suppleanter

Beskriv også, hvis I ønsker, at der skal være suppleanter til bestyrelsen. Beskriv, hvor lang deres valgperiode er, og hvorvidt de er personlige suppleanter for hvert bestyrelsesmedlem. 

Endelig er det en god ide at tage stilling til om suppleanterne og eventuelt andre af foreningens medlemmer, har ret til at deltage og tale på bestyrelsesmøderne.

8. Økonomi

Vi anbefaler, at I grundigt beskriver retningslinjer for foreningens økonomi i jeres vedtægter.

Regnskab

Det er vores anbefaling, at jeres vedtægter indeholder formuleringer om, hvordan I aflægger regnskab.

Overvej:

• Hvilken regnskabsperiode I skal følge. De fleste følger kalenderåret, men måske er der andet, der passer bedre?
• Hvem, der har kompetence til at godkende årsregnskabet, når det bliver fremlagt af kassereren. Oftest er det generalforsamlingen, men nogle gange bestyrelsen.

Revisorer

Beskriv i jeres vedtægter, hvad I forventer, at foreningens revisor tager sig af. Typisk vil jeres revisor kontrollere om regnskabet er rigtigt, og at jeres forening overholder jeres egne vedtægter, og andre love og regler.

Beskriv evt. også, at jeres revisor skal fremlægge hans eller hendes bemærkninger til årsregnskabet på generalforsamlingen.

Tegningsregler

Vi anbefaler, at I tydeligt beskriver, hvem der kan underskrive på økonomiske transaktioner på foreningens vegne.

En løsning er at skrive i jeres vedtægter, at foreningen kun kan tegnes af to personer (typisk bestyrelsesmedlemmer) i fællesskab. Det vil sige, at der skal to underskrifter på alle former for økonomiske transaktioner.

I kan også arbejde med en gradueret tegningsret, det betyder, at jeres kasserer eksempelvis på egen hånd kan betale udgifter op til 1.000 eller 2.000 kr. Beløb derover skal godkendes af jeres formand eller samlede bestyrelse.

9. Vedtægtsændringer

Jeres vedtægter skal kunne ændres i takt med, at jeres forening udvikler sig. Vedtægterne er jeres forenings fundament og det er vigtigt, at de afspejler udviklingen hos jer. Vi anbefaler derfor, at I også har retningslinjer for, hvordan I ændrer jeres vedtægter.

Beslutningsgrundlag                       

Beskriv, med hvilket beslutningsgrundlag ændringer vedtages – eksempelvis 2/3 eller 3/4 af de afgivne stemmer på generalforsamlingen. I kan eksempelvis også beskrive, at en vis andel af jeres medlemmer skal være til stede, for at I kan træffe beslutninger om ændringer.

Frist for forslag til vedtægtsændringer

Fastsæt regler for, hvornår bestyrelsen skal have forslag til vedtægtsændringer inden generalforsamlingen. Vi anbefaler nemlig, at bestyrelsen sender forslagene ud til medlemmerne i god tid inden generalforsamlingen. 

Hvis I vælger ikke at beskrive retningslinjer for vedtægtsændringer, skal I behandle vedtægtsændringer med almindeligt flertal på en generalforsamling, på linje med alle andre spørgsmål.

10. Opløsning af foreningen

Vi anbefaler, selvom det kan forekomme lidt fjernt, at I har klare retningslinjer for, hvordan I kan nedlægge jeres forening.

Det er almindelig praksis, at der skal mere end et almindeligt flertal på en enkelt generalforsamling til, før en forening kan nedlægges. De fleste foreninger har også regler om, at nedlæggelse af en forening skal vedtages på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene eller begge kan være ekstraordinære generalforsamlinger. Vi anbefaler også, at I beskriver, hvor mange der skal stemme for nedlæggelsen til hvert møde.

Herudover anbefaler vi, at I:

• Beskriver, hvad I gør med jeres forenings formue hvis den nedlægges. Hvis foreningen skal betragtes som almennyttig, kan foreningens midler ikke gives til enkeltpersoner. Oftest gives midlerne til lignende foreninger i samme område eller til en navngiven landsorganisation.
• Forholder jer til, at nogle offentlige tilskudsordninger stiller krav om, hvad der skal ske med foreningens midler, hvis den nedlægges.

Hvad gør vi, hvis der opstår problemer, som vedtægterne ikke tager højde for

Uanset hvor grundigt og velovervejet I formulerer jeres vedtægter, vil der altid kunne opstå situationer, hvor der er tvivl om, hvordan vedtægterne skal tolkes, eller hvor vedtægterne simpelthen ikke tager højde for problemstillingen. Her er det bestyrelsens opgave at finde en løsning fx ved at undersøge, hvordan foreningen tidligere har løst problemstillingen, ved at hente rådgivning ude fra eller ved at bestyrelsen tolker vedtægterne.

Bestyrelsen kan gøre dette, fordi det er bestyrelsen, der fungerer som foreningens øverste myndighed mellem generalforsamlingerne. Bestyrelsen bør dog overveje, om den reelt ønsker at træffe beslutning i et tvivls- eller konflikttilfælde eller om det skal være generalforsamlingen, som tager stilling til sagen.

Foreningens medlemmerne kan altid udfordre bestyrelsens tolkning af vedtægterne ved at tage emnet op på generalforsamlingen enten som et vedtægtsændringsforslag eller som under indkomne forslag.

Læs mere om bestyrelsens tolkning af vedtægter i guiden: Sådan løser i uenigheder om foreningens spilleregler 

Hvad sker der, hvis vi ikke kan overholde vedtægterne?

Som medlem af en forening kan man nogle gange opleve, at foreningens vedtægter ikke kan overholdes. Det kan der være gode forklaringer på. Fx hvis der står i vedtægterne, at foreningens bestyrelse skal bestå af syv medlemmer, men der kun er seks personer, der er villige til at påtage sig ansvaret.

Hvis foreningen skal køre videre, er det i den situation nødvendigt at acceptere, at vedtægterne ikke overholdes. Man må så arbejde for hurtigst muligt at finde en ekstra person, så vedtægterne igen overholdes. De fleste vil nok i den situation være enige om, at afvigelsen fra vedtægterne er så begrænset, at man godt kan leve med den – i hvert fald i en periode.

Foreningen bestemmer selv

Omvendt kan der også være mere alvorlige tilfælde – især hvis man som medlem oplever, at en bestyrelse bevidst undlader at overholde foreningens vedtægter. Det kan fx være, hvis bestyrelsen undlader at indkalde generalforsamlingen i henhold til vedtægterne. Og på den måde og med de tidsfrister, der står i vedtægterne. Hvad gør man så?

Udgangspunktet er, at foreninger er selvregulerende. Det betyder, at der ikke findes lovgivning, der fortæller, hvordan foreninger skal opbygges eller fungere.

Ingen steder at klage

At foreninger er selvregulerende betyder også, at der ikke er en myndighed eller lignende, man kan klage til eller på anden vis bede om at gå ind i sagen, hvis man oplever, at en bestyrelse eller andre ikke overholder vedtægterne i en forening. Det er det interne medlemsdemokrati, der skal håndtere, at nogle mener, at vedtægterne ikke bliver overholdt af fx bestyrelsen. Hvis man oplever, at det ikke er muligt at håndtere dette på en ordentlig måde, må man overveje, om man fortsat ønsker at være medlem. Som sagt er der ingen myndighed, man kan klage til.

I særlige tilfælde kan man overveje at rejse en retssag i det civile retssystem, men det er typisk en langvarig og dyr fremgangsmåde. Samtidig skal man have det, der kaldes en ”retslig interesse” i at få domstolens afgørelse. Det betyder, at søgsmålet skal handle om noget, der har en konkret betydning for sagsøgeren. Det kan være svært at påvise i forbindelse med frivilligt arbejde i en forening, og derfor er det også sjældent, at konflikter om manglende overholdelse af vedtægterne i frivillige foreninger ender ved domstolene.