Peers som en ressource i frivillige sociale foreninger

Peer frivillige er mennesker, der bruger deres personlige livserfaringer i mødet med andre, der står i samme livsituation. Det er en afgørende præmis i peer-to-peer-metoden, at mødet mellem bruger og frivillig er ligeværdigt, dvs. at den peer-frivillige har personlige erfaringer med de udfordringer brugeren står over for. Peers er desuden kendetegnet ved, at de er kommet ud på den anden side og har personligt overskud til at møde brugere i øjenhøjde.

Frivillige på lige fod

Ása Hrefnudóttir, der er projektleder i Peer-Netværket Danmark, talte på CFSA’s Uddannelsesseminar 2017 om, hvordan man griber arbejdet med peer-frivillige an i foreninger, frivillige organisationer eller kommunale tilbud. Ifølge Ása Hrefnudóttir kræver det ikke nødvendigvis særlige forudsætninger at arbejde med peers. Selv mindre foreninger kan få glæde af peer-metoden, men som forening skal I være klar til både at støtte og sætte frivillige peers fri.

”Peers skal have mulighed for at være frivillige på lige fod med andre frivillige i foreningen – og også over tid have mulighed for at påtage sig andre frivillige roller. Vi skal passe meget på med at stigmatisere eller patientliggøre peers,” siger Ása Hrefnudóttir og fortsætter: ”Men vi skal også være opmærksomme på, at peer-opgaven er krævende relationsarbejde. Derfor er det en stor fordel, at peers har mulighed for at sparre med andre peers.”

Ása Hrefnudóttir anbefaler, at I som forening anerkender og støtter op om peer frivilliges behov for fx at mødes i netværksgruppper med andre peers. Det kan være internt i foreningen, eller det kan være en gruppe for peer-frivillige i jeres lokalområde.

Sæt rammer i fællesskab med jeres peers

Første skridt i peer-arbejdet kan være at invitere en eller flere peers til et indledende møde, hvor I sammen taler om, hvilken rolle peers kan spille i jeres tilbud.

”Det er en god ide at udvikle peer-tilbud i tæt samarbejde med netop peers. De vil typisk have gode og relevante input til, hvordan alle involverede parter får bedst gavn af tilbuddet,” siger Ása Hrefnudóttir.

Når I først har inviteret peers ind i jeres forening, er det en rigtig god idé at have et tæt samarbejde med dem og løbende følge op på, hvordan det går med peer-arbejdet.

”Det er ikke ualmindeligt, at peers har et højt ambitionsniveau – de vil gerne hjælpe brugerne videre, men det er ikke nødvendigvis det, der er målet. Alene mødet med en, der har samme personlige erfaringer, vil for mange brugere være vigtigt,” siger Ása Hrefnudóttir.

Ása Hrefnudóttir anbefaler derfor, at I laver en forventningsafstemning med de peer-frivillige for at sikre, at der er overensstemmelse mellem de forventninger, I som forening, de peer-frivillige og brugerne har. På den måde kan I undgå misforståelser, som kan føre til frustrationer hos alle involverede.

Klar til at være peer

Som forening har I et ansvar for at sikre, at jeres peers er klar til at påtage sig den opgave, I rekrutterer dem til. Allerede når I rekrutterer peers skal I sikre jer, at jeres peer-frivillige har været igennem en recovery-proces og nu befinder sig i en situation, hvor de har en vis distance til den udfordring, de har været igennem.

”At være peer kan være både krævende og sårbart, fordi de mennesker, man er peer for, jo på mange måder spejler de problemer, man selv har stået overfor. Derfor er det vigtigt, at peer-frivillige har deres egen situation på afstand,” siger Ása Hrefnudóttir.

Det betyder, at I som forening skal have blik for, hvor potentielle peers er i deres egen proces og sørge for at matche dem med brugerrettede aktiviteter, som de er parate til at løfte.

Peer-frivillige med pondus

Ifølge Ása Hrefnudóttir er der åbenlyse fordele ved at inddrage peer-frivillige i brugerrettede tilbud.

”Peers har en enorm pondus, netop fordi de har deres egne personlige erfaringer at trække på. Det har stor betydning for relationen til og mødet med brugerne,” siger Ása Hrefnudóttir.

Internt er der behov for, at I taler åbent med foreningens øvrige frivillige om, hvilken rolle de peer-frivillige skal spille, og hvilke opgaver de i første omgang skal påtage sige. Ása Hrefnudóttir anbefaler at sætte god tid af til både at introducere peer-metoden for foreningens frivillige – og til at peer-frivillige og foreningens øvrige frivillige kan lære hinanden at kende.

”Min anbefaling er altid: Gå i gang – prøv det af. Det er den bedste måde at finde ud af, hvad peer-frivillige kan bidrage med i lige netop jeres forening,” siger Ása Hrefnudóttir.

Tre gode spørgsmål når I arbejder med peers i foreningen

1. Er jeres peers klar til at være peers? Peers bruger deres personlige erfaringer i mødet med brugerne. Derfor er det vigtigt, at jeres peers har deres oplevelser så meget på afstand, at de ikke er en hindring for at kunne udfylde rollen som peer. 
2. Hvor langt skal jeres peers hjælpe brugerne? For nogle peers bliver det en forudsætning at kunne hjælpe brugeren videre. Som forening har I en opgave i anerkende værdien af det ligeværdige møde mellem peer og bruger. At brugeren oplever at blive set kan godt være en succes i sig selv.
3. Hvilken rolle spiller peers i jeres forening? Hav en åben dialog med jeres peers om deres rolle - om de skal fungere som guide, ven, samtalepartner eller rådgiver over for brugerne. Det er klogt at være tydelige i jeres forventninger, når I inviterer dem indenfor, men også løbende at være åben for, at peer-rollen kan udvikle sig.