Kan frivillighed føre til lønnet arbejde?
Knapt 200.000 danskere står på kanten af arbejdsmarkedet og er på mere eller mindre permanent offentlig forsørgelse. Politisk er der et stort fokus på, at dette samfundsproblem ikke kan løses af det offentlige alene. Det skal ske i et tæt samspil med civilsamfundet og de frivillige foreninger og organisationer. I en ny bog, som udkommer til november, undersøger en række forskere, om frivillighed er en vej ind i lønnet beskæftigelse.
Der er stort politisk fokus på, hvordan mere systematisk tværsektorielt samarbejde mellem det offentlige og de frivillige foreninger og organisationer kan løse vores store samfundsproblemer. Det blev gentaget, da Reformkommissionen i foråret kom med sine anbefalinger til, hvordan de knapt 200.000 danskere, der står på kanten af arbejdsmarkedet, kan komme i uddannelse eller arbejde. Kommissionen anbefaler, at civilsamfundet i langt højere grad end i dag skal være en del af løsningen.
I forbindelse med udgivelsen afholdes et lanceringsarrangement.
I en ny antologi ”Gør frivilligt arbejde samfundet bedre?”, som udkommer til november, har en gruppe forskere undersøgt frivilligheden blandt ledige.
Analysen peger blandt andet på, at nogle af de danskere, som er mindst tilbøjelige til at være frivillige, kan blive mere jobparate ved at være frivillige.
Frivillighed: En win-win for ledige og for samfundet?
Når frivillige foreninger og organisationer tænkes ind i beskæftigelsespolitikken, skyldes det to overordnede grunde: At det gavner den ledige og at det gavner det offentlige.
Som ledig får man mulighed for at bidrage til en sag, som man brænder for, blive en del af et fællesskab og styrke sine kompetencer og netværk og på den måde blive mere jobparat.
Set i et samfundsperspektiv aflastes beskæftigelses-systemet, hvis foreninger og organisationer kan hjælpe med at integrere ledige på arbejdsmarkedet.
En ny undersøgelse kaster imidlertid et kritisk blik på, hvad de reelle muligheder er for, at frivilligt arbejde kan føre direkte til lønnet arbejdet. Reelt set er der nemlig ikke megen, hverken dansk eller international forskning, der direkte peger på, at frivilligt arbejde får udsatte grupper ud af ledighed.
Undersøgelsen, som indgår i den kommende antologi "Gør frivilligt arbejde samfundet bedre?", er gennemført af ph.d-studerende Elisabeth Lilleøre Holstein, ph.d. og lektor Hans-Peter Y. Qvist og professor Lars Skov Henriksen fra Aalborg Universitet.
Ledighed kan være en anledning til frivillighed
I undersøgelsen har de tre forskere analyseret danskernes frivillige engagement, når de er arbejdsløse i en periode på op til tre år. Resultatet er, at de personer, som oplever mest ledighed, er mindst tilbøjelige til at være frivillige.
Den samme tendens gælder dog ikke for alle. Danskere, der kun har en grunduddannelse, er ufaglærte eller er ikke-vestlige indvandrere, er nogle af de grupper, som vi ved, er mindst frivillige. Men de bliver ikke mindre tilbøjelige til at deltage i frivilligt arbejde, når de oplever ledighed. Tværtimod er ledigheden måske netop en anledning til at være frivillig, konkluderer forskerne.
Glæde, fællesskab og nye erfaringer motiverer ledige frivillige
Ledige, som kunne få erfaringer, som ruster dem til arbejdslivet igennem frivilligt arbejde, er i følge undersøgelsen ikke særligt tilbøjelige til at være frivillige. Derfor ligger der en stor opgave i at få mennesker uden for arbejdsfællesskaber med i frivillige fællesskaber.
Ligesom i al anden rekruttering af frivillige er nøglen til succes at forstå potentielle frivilliges motivation. På tre afgørende punkter er lediges motivation for at blive frivillige anderledes end den generelle befolkning. Ledige lægger nemlig i højere grad vægt på, at glæde, fællesskab og nye erfaringer har betydning for deres motivation for at blive frivillig. Netop noget af det, som kan være svært at få, hvis det er mange år siden, man har haft sin faste gang på en arbejdsplads.
