København, Storkespringvandet

Første Nordiske Topmøde for Civilsamfund

CFSA og Tænketanken Mandag Morgen var arrangør af det første store nordiske topmøde for civilsamfund den 3. november 2021. Topmødet blev afholdt på vegne af Nordisk Råd, hvor Danmark i år har formandskabet. Forud for topmødet havde CFSA udarbejdet et såkaldt vidensgrundlag, der samler viden fra de otte nordiske lande og selvstyrende områder.

Onsdag den 3. november samledes vigtige aktører fra hele Norden for at diskutere, hvordan man styrker de nordiske civilsamfund og øger det tværnordiske samarbejde med særligt fokus på udsatte vokse og unge.

Her mødtes markante ledere og nøgleaktører fra de nordiske lande til debatter, interviews og erfaringsudvekslinger om, hvordan civilsamfundet og det tværnordiske samarbejde kan styrke den sociale bæredygtighed i Norden nu og i fremtiden.

Topmødet sluttede med debat mellem tre nordiske ministre om civilsamfundets betydning for den nordiske velfærdsmodel.

Se hele Topmøde-programmet

Nordisk Topmøde for Civilsamfund blev afholdt i anledning af det danske formandskab for Nordisk Råd og blev gennemført af Tænketanken Mandag Morgen og CFSA i fællesskab. 

Hvad kan de nordiske civilsamfund lære af hinanden?

Forud for topmødet har CFSA udarbejdet et såkaldt vidensgrundlag, der samler viden fra de otte nordiske lande og selvstyrende områder.

I vidensgrundlaget sætter otte forskere både samarbejdet mellem civilsamfund og velfærdssamfund ind i en historisk kontekst og beskriver de aktuelle udfordringer og muligheder, som civilsamfund står overfor. På baggrund af forskernes kortlægning tegner der sig et tydeligt billede af tendenser, der går på tværs af de nordiske lande og selvstyreområder, nemlig; finansiering, svækket demokrati og professionalisering.

Læs CFSA's Vidensgrundlag og bliv klogere på civilsamfundet i Norden