Karin Ingemann, bestyrelsesforperson hos CFSA

CFSA’s forperson udpeget til trivselskommission

Målgruppen for regeringens nye trivselskommission er børn og unge mellem 0 og 25 år. Kommissionen skal løbende komme med anbefalinger og afslutter sit arbejde ved udgangen af 2024.

Et stigende antal børn og unge kæmper i dag med dårlig trivsel, og derfor har regeringen nedsat Trivselskommissionen. CFSA’s forperson Karin Ingemann, der er udviklingschef i DIF, er udpeget som et af de 11 medlemmer af kommissionen. 

Trivselskommissionens målgruppe er børn og unge op til 25 år, og arbejdet er fokuseret på fire overordnede temaer: 

  1. Fællesskaber og relationer 
  2. Tidlig indsats og forebyggelse 
  3. Livsmod og robusthed 
  4. Det gode digitale liv. 

Kommissionen skal løbende komme med sine anbefalinger og skal senest afslutte sit arbejde ved udgangen af 2024. 

Kommissionens medlemmer er: 

  • Rasmus Meyer (formand), forstander på Krogerup Højskole 
  • Marie Holt Hermansen, forhenværende formand for Danske Skoleelever 
  • Khalil Abdeddaim, playmaker (frivillig træner), GAME 
  • Hanne Kirk, programleder, COOP Crew 
  • Karin Ingemann, udviklingschef, Danmarks Idrætsforbund 
  • Christine Ravn Lund, forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd 
  • Andreas Rasch Christensen, forskningschef, VIA University College 
  • Simon Calmar Andersen, chef i TrygFondens Børneforskningscenter, professor i Statskundskab, Aarhus Universitet 
  • Lene Tangaard, rektor, Designskolen Kolding 
  • Vibeke Jenny Koushede, professor og institutleder, Institut for Psykologi, Københavns Universitet 
  • Mie Oehlenschläger, uafhængig tech- og policyrådgiver 

Læs mere om regeringens Trivselskommission