Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark
Bliv klogere på fakta, tal og tendenser for foreninger og frivillige organisationer i Danmark. Læs også om, hvad en frivillig organisation er og hvad der definerer og kendetegner dem.
I faktaoversigten finder du en definition af, hvad en frivillig organisation er for en størrelse. Guiden giver overblik over de forskellige organisationstyper og de mange forskellige samfundsområder (kultur-, idræts- og fritidsområdet, det sociale område, sundhed, miljø, politik med mere) de arbejder inden for. Endelig er der i guiden et estimat over, hvor mange foreninger og frivillige organisationer, der er i Danmark.
Få også indblik i de frivillige sociale organisationer, deres kendetegn og udvikling i faktaguiden: Hvad kendetegner frivillige sociale organisationer? Her er blandt andet udvalgte tal og tabeller fra foreningsundersøgelse, som er en del af CFSA’s Frivilligrapport 2016-2018
Hvad er en frivillig organisation?
I den frivillige sektor, er der mange typer af organisationer. Nogle er lokale foreninger eller landsorganisationer, andre er fonde eller selvejende institutioner.
Der findes ikke en autoritativ definition af, hvad en frivillig organisation er, men inden for forskningen arbejder man med at afgrænse og beskrive, hvad man forstår ved en ’frivillig organisation’.
På Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) lægger vi os op ad den definition og afgrænsning som danske og internationale forskere har udviklet -blandt andet i forskningsrapporten ”Den frivillige sektor – omfang og betydning”. Vi benytter definitionen, fx når vi skal afgøre om en frivillig forening, kan blive optaget i CFSA's Foreningsportal.
I forskningsrapporten har frivillige organisationer fem kendetegn:
1. Formelt organiseret og juridisk status
En frivillig organisation er formaliseret. Dvs. at den har en juridisk status eller en organisatorisk struktur med vedvarende aktiviteter, et formål, en ledelse, et navn, en adresse eller et mødested.
Uformelle grupper, ad hoc grupper og midlertidige sammenslutninger uden en formel organisering eller en juridisk status er derfor ikke frivillige organisationer.
2. Uafhængig af det offentlige
En frivillig organisation må ikke være kontrolleret af den offentlige sektor, og den skal organisatorisk være adskilt derfra. Flertallet af medlemmerne i bestyrelsen må ikke være kommunale eller statslige repræsentanter. De offentlige repræsentanter, som er medlem af bestyrelsen, må ikke have vetoret i forhold til afgørende beslutninger om organisationens formål, aktiviteter, vedtægter, struktur, ophør mv. En frivillig organisationen må gerne udføre opgaver for det offentlige eller være finansieret af offentlige midler.
3. Nonprofit
En frivillig organisation skal arbejde nonprofit. Det primære formål må derfor ikke være at tjene penge, og organisationen må ikke være styret af kommercielle mål og hensyn. Et overskud eller en økonomisk gevinst må ikke fordeles mellem ejerne eller medlemmerne, men skal altid føres tilbage og bruges i overensstemmelse med organisationens formål.
4. Selvbestemmende
En frivillig organisation skal selv kunne bestemmer over egne anliggender. Den må ikke være kontrolleret af andre organisationer, hverken af en offentlig organisation eller en virksomhed. Selvom ingen organisationer er helt uafhængige af andre, så skal en frivillig organisation selv kontrollere sin ledelse og sine aktiviteter.
5. Frivillig deltagelse og engagement
Deltagelse i en frivillig organisation skal være frivillig. Det skal være frivilligt for enhver, om man vil være medlem og/eller bidrage i form af arbejdskraft eller økonomisk støtte. I organisationen skal der også udføres frivilligt, ulønnet arbejde i et rimeligt omfang enten i forbindelse med de aktiviteter organisationen står for eller i dens bestyrelse.
Organisationer, hvor medlemskab, deltagelse og støtte er bestemt af lovgivning, er ikke en del af den frivillige sektor.
Kilde
Den frivillige sektor i Danmark - omfang og betydning. SFI, 2006.
Hvor mange frivillige organisationer er der i Danmark?
I Frivillighedsundersøgelsen fra 2006 har danske forskere givet et estimat på, hvor mange frivillige organisationer, der er i Danmark.
De når frem til, at der er knapt 101.000 frivillige organisationer fordelt på:
- 83.000 lokale og regionale foreninger
- 3.000 landsdækkende organisationer
- 8.000 selvejende institutioner
- 6.200 almennyttige fonde
I Center for Frivilligt Socialt Arbejdes Foreningsportal kan du finde oplysninger om mere end 600 regionale foreninger og landsdækkende organisationer inden for velfærdsområdet.
Kilder
Den frivillige sektor i Danmark - omfang og betydning. SFI, 2006.
Frivillighed og nonprofit i Danmark - omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse. SFI, 2006.
På hvilke områder arbejder de frivillige organisationer?
Frivillighedsundersøgelsen (2006) giver et overblik over, hvilke samfundsområder de forskellige organisationstyper (forening, landsorganisation, selvejende institution og almennyttig fond) arbejder inden for.
Tabel 1: Fordelingen af frivillige organisationer på samfundsområder. I procent.
|
Foreninger * (N = 5.764) |
Lands- organisationer (N = 2.992) |
Selvejende institutioner* (N = 600) |
Almennyttige fonde* (N = 582) |
Kunst og kultur |
9,1 |
4,0 |
7,0 |
23,6 |
Idræt, motion og dans |
25,1 |
6,3 |
13,2 |
|
Fritid og hobbies |
18,0 |
18,4 |
2,9 |
|
Uddannelse og forskning |
4,8 |
2,1 |
20,5 |
33,6 |
Sundhed |
2,7 |
9,6 |
3,2 |
18,6 |
Social indsats og hjælp |
5,9 |
3,6 |
29,7 |
42,1 |
Miljø og natur |
1,2 |
1,8 |
0,8 |
5,7 |
Lokalsamfund og bolig |
10,7 |
0,6 |
21,0 |
10,7 |
Politik, juridisk bistand mv. |
7,1 |
1,6 |
0,8 |
0,7 |
Filantropi |
- |
- |
- |
25,0 |
Internationalt arbejde |
1,6 |
5,9 |
0 |
1,4 |
Religion |
0,7 |
2,1 |
0 |
1,4 |
Branche-, professions-, fagforeninger |
11,8 |
41,6 |
0,7 |
7,1 |
Andet |
1,3 |
2,3 |
0 |
9,3 |
Kilde: Den frivillige sektor i Danmark - omfang og betydning. SFI, 2006
Flest foreninger arbejder på kultur-, idræt eller fritidsområdet
Med 83.000 lokale og regionale foreninger i Danmark er foreningen den mest udbredte organisationstype – og mere end halvdelen af dem (52,2 pct.) arbejder inden for kultur-, idræts- eller fritidsområdet. Det er fx musikforeninger, foreninger for amatørteater, etniske foreninger, idrætsforeninger, dyreforeninger, spejderkorps, loger og frimærkeklubber.
Den næststørste gruppe af foreninger er de arbejdsmarkedsrelaterede foreninger. De udgør godt en tiendedel af samtlige foreninger. Det er fx handelsstandsforeninger, landboforeninger, håndværkerforeninger, fagforbund og arbejdsgiverorganisationer.
Lokalsamfunds- og boligforeninger udgør ligeledes en tiendedel af foreningerne. De omfatter fx lokale beboerråd, borgerforeninger, grundejerforeninger, antenneforeninger, have- og koloniforeninger.
Foreninger på social- og sundhedsområdet udgør 8,6 % af foreningerne. Det dækker over fx ældreforeninger, patientforeninger, afholdsforeninger, børneklubber, familieplejeforeninger, humanitære foreninger, flygtningeorganisationer og foreninger for hjemløse.
Flest selvejende institutioner inden for socialområdet
Ifølge Frivillighedsundersøgelsen (2006) er der godt 8.000 selvejende institutioner i Danmark. Flest selvejende institutioner findes inden for det sociale område, hvor de udgør knapt 30 pct. Det er typisk daginstitutioner, plejehjem og væresteder samt herberg og andre tilbud til socialt udsatte.
Selvejende institutioner inden for kultur-, fritids- og idrætsområdet udgør omkring 23 pct. og omfatter fx idrætsanlæg, museer, teatre, musikskoler ol.
På lokalsamfundsområdet finder vi 21 pct. af de selvejende intuitioner. Dem møder vi, når vi går ind i forsamlingshuse, borgerhuse, aktivitetscentre ol.
På uddannelsesområdet udgør de selvejende institutioner omkring 20 pct. Det er fx private grundskoler, efterskoler og højskoler.
Flest fonde på socialområdet
De almennyttige fonde retter sig særligt mod sociale opgaver (42,1 pct.), uddannelse og forskning (33,6 pct) , kultur, idræt, fritid (23,6 pct) og filantropiske fonde (25 pct), som deler penge ud til almennyttige formål.
Flest landsorganisationer på arbejdsmarkeds-, idræts- og fritidsområdet
Landsorganisationerne er særligt udbredte på arbejdsmarkedsområdet, dvs. inden for branche-, professions- og fagforeninger, hvor de udgør næsten halvdelen af alle landsorganisationer. Det næststørste område er kultur, idræts- og fritidsområdet.
Det tredjestørste er social- og sundhedsområdet, der især tegnes af de sygdomsbekæmpende organisationer.
I CFSA’s Foreningsportal finder du oplysninger om mere end 600 landsorganisationer, som arbejder på social- og sundhedsområdet i Danmark
Kilde: Den frivillige sektor i Danmark - omfang og betydning. SFI, 2006