FrivilligVest styrker og udvikler forenings-, ildsjæle- og frivillighedskulturen i Ringkøbing-Skjern Kommune.
FrivilligVest indgår i samarbejde mellem foreninger, borgere og den offentlige sektor. I samarbejdet ses foreninger og borgere som partnere og ressourcer til at skabe ny og forbedret velfærd samt et styrket fællesskab. FrivilligVest bidrager med at udvikle og give rum til et aktivt medborgerskab.
Dette sker bl.a. ved:
- At yde støtte til iværksættelse af frivilligt arbejde
- At udbyde uddannelse, kurser og foredrag
- At synliggøre og skabe sammenhæng i det frivillige arbejde
- At koordinere og arbejde tværgående
- At arbejde med mangfoldighed
- At anerkende det frivillige arbejde
- At medvirke til og støtte etablering af selvhjælpsgrupper