Målet med LGBT Asylum er at forbedre vilkår og rettigheder for LGBTQI+ personer, der søger asyl eller har fået asyl i Danmark ved at assistere og rådgive gennem asyl- og integrationsprocessen og ved at tilbyde et psykosocialt LGBTQI+ netværk, herunder at bidrage til at forbedre de basale og praktiske livsvilkår under asyl- og integrationsprocessen og påvirke den asyl- og integrationspolitiske og LGBTQI+ politiske dagsorden.
Udover aktiviteter som blandt andet omfatter rådgivning, mentorprogram, psykosocialt netværk, samtaletilbud, fortalervirksomhed og politisk interessevaretagelse udbyder LGBT Asylum en lang række aktiviteter og tilbud til LGBTQI+ personer som fx bisidning, fællesspisning, netværksaktiviteter samt tre årlige weekend camps. Se mere om vores aktiviteter på vores hjemmeside: lgbtasylum.dk