Anbefalinger til et frugtbart samarbejde mellem kommune og civilsamfund

Hvordan kan en helhedsorienteret kommunal indsats over for familier i en udsat position styrkes gennem et samarbejde med civilsamfundet? Det har KFUM’s Sociale Arbejde og Kolding Kommune gjort sig konkrete erfaringer med i det tre-årige projekt KvarterVenner, som er støttet af VELUX FONDEN. Projektet er evaluereret af Center for Frivilligt Socialt Arbejde blandt andet gennem tre læringsloops, som er en metode til systematisk at indsamle erfaringer og omsætte dem til konkrete handlinger i projekter.

Målet med KvarterVenner har været at øge trivslen for udsatte børn og deres familier ved at styrke relationerne i familien og ved skabe en stærkere tilknytning til det lokalområde, som familierne er en del af. Det er sket i en flerstrenget indsats med fokus på netværks- og fællesskabsdannende aktiviteter, individuel vejledning og brobygning og på at etablere et velfungerende samarbejde mellem kommune og civilsamfund.

Samtidig er KvarterVenner et såkaldt metodeudviklingsprojekt, hvor formålet altså også har været at udvikle en metode til at styrke samarbejdet mellem civilsamfund og kommune til gavn for målgruppen. Og det er netop læringen fra metodeudviklingsprojektet, som andre foreninger og kommuner kan tage med sig ind i fremtidige samarbejder.

Civilsamfund og kommune gensidigt afhængige

Afsættet og omdrejningspunktet for KvarterVenner var et ønske om en helhedsorienteret indsats over for udsatte familier. For at lykkes med netop denne tilgang er erfaringen fra projektet, at det i udgangspunktet kan være lettere for civilsamfundsorganisationer at arbejde helhedsorienteret, fordi de ikke er tilknyttet specifikke forvaltninger eller skal agere myndighed.

Udsatte grupper er ofte skeptiske, hvis ikke ligefrem mistroiske, over for kommunen, og her kan civilsamfundet agere brobygger og vise mennesker i udsatte positioner videre til både til kommunale og andre relevante tilbud. Samtidig spiller kommunens frontmedarbejdere helt naturligt en afgørende rolle både som formidlere af aktiviteterne i projektet, og som indgang til kommunens indsatser til udsatte familier.

Tag samarbejdet alvorligt

Allerede tidligt i arbejdet med KvarterVenner stod det klart, at en succesfuld flerstrenget indsats fordrer et tæt og velfungerende samarbejde mellem civilsamfund og kommune, hvor de to parter supplerer og understøtter hinanden. Et godt og tæt samarbejdet mellem civilsamfund og kommune kan således bidrage til i højere grad at lykkes med den helhedsorienterede indsats, som alle kommuner er optaget af. Og som også er afsættet i mange civilsamfundsindsatser.

Det er derfor en god ide at arbejde systematisk og strategisk fra start til slut med at opbygge, pleje og udvide samarbejdet mellem civilsamfund og kommune, når de to parter skal samarbejde om en konkret indsats.  Helt konkret ved at nedsætte en projektgruppe, der følger indsatsen tæt, og som sikrer, at samarbejdets parter har kendskab til hinanden og hinandens roller i projektet. I opstarten vil der typisk være brug for, at projektgruppen mødes relativt ofte, så indsatsen kommer godt fra start, og erfaringer bringes i spil og bidrager til at tilpasse og udvikle indsatsen.

En vigtig opgave for projektgruppen er at blive enige om, hvilke værdier der bærer projektet. Det kan fx være, hvordan målgruppen skal mødes af både frivillige og ansatte. Et fælles værdisæt sikrer, at der er et fælles afsæt for alle parter inklusiv målgruppen. Samtidig bør projektdeltagerne tidligt afklare, hvordan frivillige skal inddrages i indsatsen. I KvarterVenner brugte projektdeltagerne tid på at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse af hinandens roller, ligesom de også fik en gensidig forståelse af målgruppen, målgruppens behov og udfordringer og et fælles afsæt for, hvordan målgruppen skulle mødes i projektet.

Brug erfaringer til at udvikle indsatsen

KvarterVenner var opdelt i tre projektfaser. Hver fase blev afsluttet med et såkaldt læringsloop , der er en effektiv metode til at samle op på erfaringer og eventuelt justere indsatsen. Første fase handlede om at opnå en fælles forståelse for projektet og de involverede parters rolle. Anden fase orienterede sig mod at videreudvikle det konkrete samarbejde og rammerne for samarbejdet. Tredje fase har sigtet på at forfine processerne i samarbejdet og samle op på erfaringerne.

En erfaring fra projektet, som kom frem i læringsloopene, var, at der var brug for en ansat koordinator i projektet, som kunne skabe en rød tråd i mødet med familierne, og som kunne koordinere samarbejdet mellem projektets parter.

En anden erfaring fra læringsloopene var, at projektet i høj grad skal erfares af alle, der har en rolle at spille i indsatsen. Helt konkret skal frontmedarbejdere, som er tæt på målgruppen, naturligvis have kendskab til projektet, men de skal også have en helt konkret erfaring med, hvordan samarbejdet mellem kommune og civilsamfund bidrager til at løse udfordringer for målgruppen. Optimalt skal projektet og samarbejdet altså forankres bredt i kommunen for at skabe den nødvendige synergi og langsigtede forandring.