Foreningens formål er at træne/uddanne hunde til personer, som har et handicap eller en kronisk lidelse, enten psykisk eller fysisk, med sigte på, at hunden aktivt kan bidrage til at kompensere brugeren, helt eller delvist, for de begrænsninger, det pågældende handicap eller den kroniske lidelse medfører i den pågældendes liv.
Servicehunden er trænet/uddannet med det formål at bidrage til, at brugeren opnår større selvstændighed, uafhængighed og tryghed, således at brugeren på trods af sit handicap eller sin kroniske lidelse gennem støtten fra servicehunden hjælpes til at udfolde sit potentiale og deltage så aktivt som muligt i samfundet.