KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter er en selvejende institution under KFUKs Sociale Arbejde.
Krisecenteret har via Rederne og Reden International en særlig viden og kompetence i forhold til både danske og udenlandske kvinder udsat for prostitutionsrelateret vold - herunder fysisk vold, seksuelle overgreb, voldtægt, chikane, forfølgelse, stalking, samt vold/trusler om vold fra bagmænd.
Særligt for Krisecenteret er, at personalet har unikke sprog- og kulturkompetencer og et stort kendskab til socialfaglige indsatser, som har til henblik at reducere skadevirkningerne af vold og prostitution. Dette medfører, at kvinderne kan vende tilbage til et liv, hvor de kan forsørge sig selv og trives.