Vigtigt for foreninger, at frivillige trives
Et sundt arbejdsmiljø for frivillige er ikke bare en lovbunden opgave, men bidrager også til at motivere og fastholde engagerede frivillige. I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor det psykosociale arbejdsmiljø er vigtigt, og hvad I kan gøre for at understøtte et sundt arbejdsmiljø.
Traditionelt har arbejdsmiljø været opfattet som noget, der særligt vedkom ansatte, men Arbejdsmiljøloven gælder for alle, der arbejder – og dermed også de mange frivillige i foreninger og kommuner. Formålet med Arbejdsmiljøloven er at skabe et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for alle.
Du kan læse mere i vores guide om arbejdsmiljø, der er skrevet specifikt til frivillige sociale foreninger
På CFSA oplever vi en stigende interesse for, hvordan foreninger kan understøtte det psykosociale arbejdsmiljø for ansatte, men i den grad også for frivillige. Et godt psykosocialt arbejdsmiljø er nemlig med til at motivere og fastholde frivillige.
”Det psykosociale arbejdsmiljø handler om, hvordan den enkelte frivillige eller medarbejder har det, og – nok så vigtigt – hvordan folk har det sammen. Kulturen i en organisation er med andre ord meget vigtig for det psykosociale arbejdsmiljø,” siger Susi Trolle, arbejdsmiljøkonsulent i Trolle og Kunze.
Et usundt arbejdsmiljø påvirker hele organisationen
På CFSA’s Uddannelsesseminar i november 2019 afholdt Susi Trolle en workshop om, hvordan foreninger og organisationer kan arbejde med at styrke det psykosociale arbejdsmiljø blandt frivillige.
”Der er en tendens til, at vi fokuserer på den enkelte frivillige eller på små grupper af frivillige i stedet for hele arbejdspladsen. Men vi er nødt til at se på helheden for at sikre et sundt arbejdsmiljø,” siger Susi Trolle.
I organisationer, hvor der både er ansatte og frivillige, kan der være en tendens til, at frivillige er afskåret fra resten af organisationen. Typisk, fortæller Susi Trolle, er intentionen at skærme de frivillige mod konflikter eller uoverenstemmelser mellem de ansatte, men det kommer der sjældent noget godt ud af.
”Hvis det psykosociale arbejdsmiljø halter i et hjørne af organisationen, vil det over tid også smitte af på resten af organisationen. Derfor er det så vigtigt at se på organisationen som et samlet hele, hvor både den enkelte trives, og hvor der er gode rammer for samarbejdet mellem mennesker – uanset om de er frivillige eller ansatte,” siger Susi Trolle.
Et sundt arbejdsmiljø kræver ledelse
At skabe et godt arbejdsmiljø kræver tydelig ledelse, også af frivillige. Det handler fx om at sætte grænser for de frivilliges opgaver, så den enkelte ved, hvornår opgaven er løst. På det frivillige sociale område, hvor mange frivillige har meget brugerkontakt, kan det have stor betydning for de frivilliges arbejdsmiljø, at foreningen arbejder systematisk med fx supervision, overlevering mellem vagterne og mulighed for debriefing efter en vagt. Det Susi Trolle kalder psykologisk ilt.
”Et godt arbejdsmiljø for frivillige skal give mulighed for, at de frivillige alene og i grupper kan tale trygt om, hvordan de har det – og hvad de synes er svært,” siger Susi Trolle.
Bestyrelsen skal gå forrest
Bestyrelserne har det overordnede arbejdsgiveransvar, også for frivilliges arbejdsmiljø. Derfor spiller bestyrelsen en særlig rolle i at sikre et sundt psykosocialt arbejdsmiljø for frivillige. Først og fremmest bør bestyrelsen sikre, at arbejdsmiljø bliver sat på dagsordenen, så der er mulighed for at drøfte og sætte retning for, hvordan foreningen skal arbejde med de frivilliges arbejdsmiljø på lige fod med de ansattes.
Det kan være en god ide at nedsætte en arbejdsmiljø-arbejdsgruppe med repræsentanter fra både bestyrelse, ansatte og frivillige. Arbejdsgruppen kan kortlægge, om der i foreningen er de nødvendige kompetencer til at understøtte et sundt arbejdsmiljø. Er der i foreningen fx som minimum viden om gruppedynamikker og om, hvordan man forebygger og håndterer konflikter? Og er der en systematisk plan for, hvordan foreningen arbejder med arbejdsmiljøet fx gennem individuelle frivilligudviklingssamtaler og gennem faciliterede fællesmøder med de frivillige.
”Min erfaring er, at det allervigtigste er, at bestyrelse, ansatte og frivillige bliver bedre til at tale sammen på tværs. Jo mere indsigt de enkelte grupper har i, hvad der foregår i organisationen, jo lettere er det at skabe en sund arbejdsmiljøkultur,” siger Susi Trolle.
Bestyrelsen bør med andre ord arbejde strategisk og konkret med at skabe et sundt arbejdsmiljø for frivillige og ansatte. Både ved at sætte mål for, hvordan arbejdsmiljøet og samarbejdskulturen skal være i foreningen, og ved i samarbejde med frivillige og ansatte at udarbejde en handleplan for hele foreningen, som sikrer et sundt psykosocialt arbejdsmiljø for alle.
