Sæt fællesskabet på menuen
Mad samler mennesker, og derfor er måltidet et oplagt sted at starte, når jeres forening vil invitere nye ind eller styrke fællesskabet blandt medlemmer og brugere, men det er ikke lige meget, hvordan I griber det an. Få konkrete råd til arbejdet med at bruge mad og måltider til at bringe mennesker tættere sammen.
Der findes to emner, som altid kan skubbe gang i snakken: Vejret og maden.
For et par år siden foretog Epinion en analyse for Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed.
Den viste, at:
- 30 procent af danskerne har deltaget i en fællesspisning det seneste år
- 78 procent mener, at det kan hjælpe på ensomhed at have nogen at spise sammen med
- 60 procent mener, at måltidet er en god anledning til at møde nye mennesker
- 67 procent svarer nej til, at det er grænseoverskridende at spise med nogen, de ikke kender
- 59 procent mener ikke, at vi i Danmark er gode nok til at invitere hinanden hjem.
”Alle mennesker - uanset baggrund - er jo udstyret med smagsløg, og stort alle har en holdning til mad, og det giver et ligeværdigt afsæt for en fælles samtale,” som Julie Stockmarr, der er teamleder for CFSA's rådgivning og udvikling, udtrykker det.
Mad er ikke bare en god samtalestarter. Det er også noget, vi alle kan bidrage til – uanset om vi er børn, ældre, udsatte eller rige på ressourcer. Ikke bare under måltidet, men også før og efter, hvor planlægning, indkøb, forberedelser og oprydning kan bringe mennesker sammen. Netop derfor er måltidet et oplagt redskab i arbejdet med at danne og styrke relationer i foreninger og fællesskaber, påpeger Julie Stockmarr.
”Maden og måltidet kan noget helt særligt i forhold til inklusion. Når man laver et måltid, er der brug for mange kompetencer, og alle mennesker kan noget. Nogle er gode til at bakke med en trailer, så de kan hente 40 kilo kartofler eller borde og stole. Andre er gode til at dække et flot bord eller skrive bordkort, og nogle kan hente nøglen til forsamlingshuset eller skrælle kartofler og vaske op bagefter. Der er mange veje ind i fællesskabet omkring et måltid, og det handler om at bryde det ned i mikrodele, så alle får mulighed for at bidrage med det, de kan.”
Bryd koderne
Mange frivillige foreninger, kommuner og private aktører bruger da også i stigende grad maden og måltidet som et middel til at skabe sociale forandringer. Det er det, man også kalder ”socialgastronomi”, og som fx er udbredt som metode til at modvirke ensomhed. Men det er ikke nok bare at arrangere en fællesspisning og tro, at fællesskabet automatisk blomstrer, understreger Julie Stockmarr.
”Du kan godt møde op og være ensom og gå derfra igen lige så - eller måske endnu mere – ensom, end da du kom. Det handler om at planlægge det ordentligt”, siger hun og peger bl.a. på den gode velkomst, borddækning, servering og bordopstilling som nogle af de greb, man bør overveje.
Skal man have lang- eller rundborde? Sidde tæt eller længere fra hinanden? Nok så vigtigt handler det om at give deltagerne et lige udgangspunkt, når de mødes om bordet.
”Vi har allesammen fået forskellige maddannelse med hjemmefra. Nogle lægger servietten i skødet. Andre bruger den slet ikke. Det skal man tage højde for. Et bord med rød- og hvidternet dug dækket med paptallerkner er noget, de fleste af os kan afkode ret hurtigt. Det er tværtimod ikke alle, der vil føle sig tilpas med hvid dug, tre sæt bestik og sølvkandelabre, ligesom det kan gøre nogle usikre, hvis de skal stå sammen med fremmede i en kø til buffeten. Måske skal man i nogle tilfælde i stedet sende store besværlige fade rundt ved bordene, så deltagerne er nødt til at hjælpe hinanden,” forklarer Julie Stockmarr.
Gør spisningen tilgængelig
Folkebevægelsen mod Ensomhed opfordrer i uge 17 og uge 45 hele Danmark til at spise sammen.
Målet er at danne nye fællesskaber og sætte fokus på bekæmpelse af ensomhed. Med Danmark Spiser Sammen gør man det bl.a. let at formidle eller finde en fællesspisning via projektets hjemmeside, der også tilbyder plakater, invitationer, bordkort – lige til at printe ud.
Spørger man danskerne, hvad der kan få dem til at deltage i fællesspisning, angiver allerflest ”tæt på bopælen”, som grund. Hele fire ud af ti peger i en Epinion-måling på det udslagsgivende i, at arrangementet finder sted nær ved hjemmet. Og netop tilgængelighed er vigtigt, når man vil samle mennesker på tværs af samfundsgrupper, understreger Julie Stockmarr.
”Det handler både om, hvorvidt der går en bus til stedet, men også om, at det skal føles let for nye ansigter at gå ind ad døren til arrangementet,” siger hun.
Velkomsten er afgørende, og måske skal man overveje en bordplan, så faste pladser og fasttømrede fællesskaber bliver brudt lidt op.
”I det hele taget handler det om at være åbne for at gribe maden og måltidet an på nye måder, hvis man vil have nye med – og man skal huske at tænke i hele måltidets infrastruktur”, understreger Julie Stockmarr.
7 gode råd til fællesspisning i jeres forening
- Del opgaverne ud. Hvem handler ind? Dækker bord? Laver mad? Og vasker op? Bryd arrangementet ned i mindre aktiviteter, så I bringer mennesker, der kan bidrage med noget forskelligt, sammen både før, under og efter spisningen
- Lav mad for mange. Sats på en menu, som flest muligt kan blive mætte af. Husk, at der kan være deltagere som fx er vegetarer eller ikke spiser svinekød
- Gør arrangementet let tilgængeligt. Gør det nemt at komme til spisningen og blive en del af fællesskabet. Byd nye ordentligt velkommen, så de bliver taget ved hånden, lige fra de kommer ind ad døren - måske endda endnu tidligere
- Involvér – også under måltidet. Lav fx afstemninger om, hvilken slags sovse eller dressing, deltagerne bedst kan lide. På den måde kan alle gøre deres indflydelse gældende, og det giver fællesskab, at man er sammen om at bestemme noget
- Husk prisen. Gør spisningen gratis eller så billig som mulig for deltagerne. Overvej fx samarbejder med lokale aktører om sponsorater. Undlad at differentiere prisen. Det giver et ulige udgangspunkt for deltagerne
- Eksperimentér med at udvikle madkompetencer. Prøv fx at ligestille deltagerne fuldstændigt ved at klæde deltagerne på til at kunne gå i køkkenet uden opskrift. Så handler det ikke om, hvor dygtig man er til at læse eller lave mad, men om smag, samarbejde og madmod
- Bliv inspireret. Der findes allerede en masse initiativer på området. Orientér jer fx lokalt.
