Nyt whistleblowertilbud på det frivillige sociale område

Af Suzette Frovin, kommunikationschef, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Nu har frivillige, bestyrelsesmedlemmer og ansatte på det frivillige sociale område mulighed for - anonymt og fortroligt - at få rådgivning og vejledning, hvis de oplever uregelmæssigheder eller ulovligheder. Formålet med tilbuddet er at forebygge svindel og uhensigtsmæssig adfærd og styrke gennemsigtigheden og troværdigheden i den frivillige sociale sektor.

Indhold
CFSA rådgivning
none

Partierne bag aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023 er enige om at etablere et Whistleblowertilbud på det frivillige sociale område.

Formålet med tilbuddet er at forebygge svindel og negative historier om de frivillige sociale organisationer. Ligeledes giver tilbuddet frivillige sociale organisationer viden og mulighed for at handle på eventuelle uregelmæssigheder og ulovligheder. Alt i alt er det et ønske fra partierne bag aftalen, at et whistleblowertilbud bidrager til at styrke gennemsigtighed og troværdighed i den frivillige sociale sektor.

Whistleblowertilbuddet løber i første omgang frem til 2023.

Læs mere om bevillingen i Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023  

CFSA’s rolle og ansvar

Tilbuddet om at afgive en whistleblower-henvendelse giver frivillige, bestyrelsesmedlemmer og ansatte på det frivillige sociale område mulighed for anonymt og fortroligt at få sparring og viden om muligheder inden for whistleblowertilbuddets formål. Det nye tilbud kan anvendes ved særlig pin-kode eller ved brug af særlig fortrolig blanket.

I helt særlige tilfælde kan CFSA videreformidle en whistleblower-indberetning til en statslig myndighed, hvis Centrets ledelse vurderer, at der er begrundet mistanke om ulovlig adfærd og snyd i den frivillige sociale sektor.

Læs mere om, hvordan CFSA håndterer indberetninger

Det nye tilbud er en del af CFSA store rådgivningsarbejde på det frivillige sociale område, dog kan kun særlige ansatte ved centret håndterer henvendelserne.

Få overblik over relevante myndigheder

Udover muligheden for at få anonym rådgivning, har CFSA udarbejdet en oversigt over, hvilke statslige myndigheder, der kan være relevante at kontakte om konkrete forhold.

Da CFSA ikke er en myndighed, har vi ikke juridisk hjemmel til at være aktør i de sager, som kan komme frem. Derfor har vi netop lagt vægt på at formidle et godt overblik over, hvilke myndigheder det kan kan være relevante at kontakte om alvorlige forhold eller mistanke om lovovertrædelse i frivillige sociale organisationer

Vi har ligeledes udarbejdet en oversigt over eksempler på spørgsmål til centrets rådgivning og eksempler på svar, som kan afklare mulige brugere af det nye tilbud om de forskellige muligheder samt, hvornår en uenighed mv. er et internt foreningsanliggende.

 

Kontakt

none
Centerchef

M: + 45 30 70 24 51

none
Chefkonsulent, orlov