Når det frivillige sociale arbejde belaster
I det brugerrettede sociale arbejde har mange frivillige ofte selv noget med i bagagen. Det motiverer dem til at gøre noget for andre, men det er også det, der kan gøre dem sårbare. Psykolog Henrik Lyng fortæller, hvad der belaster frivillige i arbejdet med grænseoverskridende brugere - og hvordan I bedst passer på både frivillige og brugere.
Hvad der for én person er en bagatel, kan for en anden være en skræmmende oplevelse. Selv den dygtigste, mest uddannede, umiddelbart stærkeste frivillige kan brænde ud, og derfor er det vigtigt, at organisationer skaber gode rammer om det frivillige sociale arbejde. Det er budskabet fra psykolog Henrik Lyng, der indledte CFSA's udsolgte Uddannelsesseminar 2019.
”Vi kan undre os over andres reaktion, men reaktioner har altid en årsag. Det er ikke sikkert, den frivillige selv forstår sin egen reaktion – eller måske årsagen er for privat til, at den frivillige vil tale om den. Begge dele er ok, men som organisation er vi nødt til at forholde os til den,” siger Henrik Lyng.
I det brugerrettede sociale arbejde har mange frivillige ofte selv noget med i bagagen. Det er netop den erfaring, der motiverer dem til at gøre noget for andre, men det er også de frivilliges egen historie, der kan gøre dem sårbare.
”Selvom man er velbehandlet, kan man have rester af egen historie, som kan blive tricket af frivilligt arbejde. Det kan være en af årsagerne til, at nogle frivillige indimellem slår sig på brugerne. Det er hverken forkert eller farligt, men det er en forklaring,” siger Henrik Lyng.
Mærket af brugerens fortælling
Henrik Lyng skelner mellem primær og sekundær traumatisering. Brugernes egne, ofte voldsomme, oplevelser er en primær traumatisering. Den sekundære traumatisering kommer, når traumet så at sige flyder fra brugeren til den frivillige. I mødet med brugerne er det således ikke ualmindeligt, at frivillige komme til at overtage brugernes traumer og begynder at mærke det, brugeren fortæller om. De genkender måske noget fra deres egen historie i brugerens historie, eller de gør sig tanker om, hvordan de selv ville have det, hvis de blev udsat for det, brugeren har været udsat for.
Samtidig kan frivillige bliver rystet af mødet med deres eget system eller samfundet, fordi de oplever en magtesløshed over, at hverken deres egen organisation eller samfundet kan tilbyde den hjælp, som de mener, brugeren har brug for.
”Frivillige kan opleve med tiden at blive udsat for en mental overdosis, hvis de stiller sig grænseløst til rådighed for brugerne. Derfor er man som organisation nødt til løbende at forholde sig til, hvor grænserne går,” siger Henrik Lyng.
Konsekvensen af ikke at sætte grænser eller rammer om frivillige sociale tilbud ligger lige for: Hvis den frivillige slider sig selv op, er den frivillige slet ikke til stede for brugeren.
Henrik Lyng opfordrer organisationer til sammen med de frivillige at afklare, om der er faglige argumenter for at lytte på alt i brugerens fortælling. For jo mere brugeren ”bruger” den frivillige, jo mere kan brugeren også med rette forvente, at den frivillige kan håndtere. Derfor er der behov for en klar ramme for fx, hvor mange samtaler brugeren kan forvente at få, hvor længe samtalerne varer, og hvad målet er med samtalerne.
”Når vi sætter rammer for tilbuddene, er det også en hjælp til brugerne. De ved, hvad de kan forvente, og den frivillige kan hjælpe brugeren med at få et større udbytte af tilbuddet. Samtidig giver det de frivillige en oplevelse af, at de lykkes i deres indsats – også selvom, eller måske netop fordi, det bliver tydeligt, at der ikke er en forventning om, at de skal løse alle brugerens problemer,” siger Henrik Lyng.
- Lær de frivillige at skelne mellem vilkår og problemer. Vilkår er det, man ikke kan gøre noget ved, mens problemer altid kan løses helt eller delvist. Vilkår er fx brugerens historie og opførsel. Problemer er fx at brugeren ikke vil respektere at tiden er gået.
- Støt de frivillige i at sætte rammer og grænser i arbejdet. Ved at sætte rammer for de frivilliges indsats, hjælper I frivillige til at være den bedste udgave af sig selv. Et grænseløst tilbud kommer heller ikke brugerne til gavn.
- Undersøg, hvad der egentlig motiverer de frivillige. Hvorfor har de valgt at være frivillige – og vær nysgerrig på, hvordan I kan fastholde deres motivation.
- Sæt fokus på det psykiske arbejdsmiljø hos de frivillige. Et godt psykisk arbejdsmiljø er med til at forebygge udbrændthed blandt frivillige.
- Sørg for, at frivillige har adgang til supervision. Vi beder nogle gange frivillige om at løfte opgaver, som er meget store. Derfor skylder vi dem at tilbyde dem supervision, som kan skaleres alt efter organisationens ressourcer.
> Læsetip: Har du fået blod på tanden og lyst til at vide mere om belastningspsykologi og frivilliges arbejdsmiljø, så læs også artiklerne:
- Vigtigt for foreninger, at frivillige trives - artiklen sætter fokus på frivilliges psykiske arbejdsmiljø, og hvad I kan gøre for at understøtte et sundt arbejdsmiljø for frivillige i din forening.
- 'Når frivilligheden belaster - om at hjælpe hjælperne i frivillige sociale organisationer' Artiklen giver redskaber til psykisk førstehjælp og kollegastøttesamtaler - og tilbyder råd til, hvordan du som støtteperson eller ledere kan hjælpe frivillige. Du finder artiklen i CFSA's bog: Samtaler, der kræver mod. Redskaber til svære samtaler i det frivillige sociale arbejde
