Webinar

Generalforsamling med gejst og engagement

På dette webinar er generalforsamlingen omdrejningspunkt for en debat om, hvordan I puster liv og energi ind i foreningens vigtigste medlemssamling, så I får endnu flere relevante input til jeres arbejde med foreningens strategi og udvikling. Webinaret, som varer en time, giver både inspiration til nye måder at tilrettelægge generalforsamlingen på og et bud på, hvordan I knytter denne årlige begivenhed endnu tættere sammen med foreningens formål og strategiske udvikling.

Bestyrelsesarbejde

Generalforsamlingen er foreningens øverste demokratiske myndighed og det sted, hvor medlemmerne har mulighed for at diskutere og få indflydelse på, hvordan foreningen skal udvikle sig, og hvad bestyrelsen skal arbejde med i det kommende år. Så hvordan kan I få medlemmerne til at engagere sig og bidrage med vigtige og relevante input til foreningens strategi og udvikling? Hvordan finder I den rigtige form, som både skaber gejst og engagement, og passer til jeres forening? 

Hvad er et webinar

Et webinar er online undervisning, hvor du møder underviser og øvrige deltagere på Internettet. Computeren er dit kursuslokale. Undervejs kan du chatte med deltagerne og stille spørgsmål til underviseren. Det eneste, du behøver for at være med, er en computer eller tablet med internetadgang, mikrofon og højttaler samt en stille og rolig plads. 

Få svar på dine spørgsmål i vores FAQ om CFSA's webinarer

På dette webinar får du ideer og input til, hvordan I som bestyrelse puster mere liv og energi ind i generalforsamlingen. Få også et kvalificeret bud på, hvordan generalforsamlingen kan kobles endnu tættere sammen med foreningens formål og strategiske udvikling.

Hvem kan deltage?

Webinaret er gratis og åbent for dig, der er bestyrelsesmedlem, frivillig eller ansat i en frivillig social organisation eller forening, som udfører frivilligt socialt arbejde. Du har fx ansvar for at planlægge og afholde foreningens generalforsamling og vil derfor gerne have ideer til, hvordan I i højere grad kan involvere frivillige og medlemmer i diskussioner og beslutninger om foreningens drift og udvikling.

Læs de praktiske oplysninger om tilmelding, pris og afbud til CFSA's  kursus og webinarer

Hvad får du ud af webinaret?

På webinaret får du:

Få mere viden om generalforsamlingen
  • Inspiration til at involvere og engagere frivillige og medlemmer på generalforsamlingen 
  • Tips til koble foreningens strategi med årets vigtigste medlemssamling
  • Gode eksempler på frivillige sociale foreningers generalforsamlinger.

Webinaret foregår som et oplæg, hvor du får mulighed for at stille spørgsmål til underviseren.

Vi anbefaler, at du efter webinaret sætter tid af til at afprøve de værktøjer, du har fået præsenteret sammen med kolleger og frivillige i din organisation. På den måde får du og din organisation et større udbytte af det, du lærer her hos os.  

Underviser

Foto af konsulent Mette Wang

Mette Wang er antropolog, ansat som konsulent og rådgiver ved CFSA, og har indgående kendskab til frivillighed, foreningers udfordringer og vigtigheden af netværk og brobygning på tværs. 

Mette har omfattende viden og erfaring med organisations- og netværksudvikling, projektledelse og fundraising fra stillinger som udviklingskonsulent og centerleder for et frivilligcenter.

Tid og sted

Kursustype
Webinar
Dato
  • 28. november 2023, kl. 10:00–11:00
Sted
Online deltagelse på ZOOM
Ansøgningsfrist
Kursusnummer
D23-121 AFLYST
Sæson
Efterår 2023