Styrk arbejdsglæden - det hjælper alle i organisationen

Selvfølgelig skal det være sikkert og sundt at arbejde. Vi skal trives og have det godt – både fysisk og psykisk, mens vi yder noget. Det ved vi godt i Danmark, og det gælder lige meget, om vi møder ind på kontoret, byggepladsen eller træder ind ad døren som ansat eller frivillig i en forening.

Selvom psykisk arbejdsmiljø godt kan lyde lidt abstrakt, så drejer det sig egentlig mest af alt om relationer og trivsel. Kort sagt: Har vi det godt med hinanden? Er der klarhed om vores rolle og opgaver? Og er det tydeligt, hvem der gør hvad?

Usikkerhed slider

Netop nu er CFSA i gang med antologi om arbejdsmiljø i frivillige sociale organisationer, og der er særligt to grunde til, at netop frivillige sociale organisationer bør have særligt blik for arbejdsmiljøet.

For det første handler arbejdet i organisationerne om at hjælpe samfundets udsatte, og det er naturligvis meningsfuldt, men kan også belaste følelserne. Samtidig er organisationerne under konstant økonomisk pres på grund af skiftende bevillinger, og usikkerheden i forhold til næste års finansiering kan slide på medarbejderne. De ansatte skal hele tiden arbejde for at sikre organisationens overlevelse, og de ved ikke, om der er penge til det næste projekt. Det gør arbejdet mere stressende, end hvis man fx er ansat på en offentlig arbejdsplads eller i en privat virksomhed, hvor finansieringen er mere sikker.

Usikkerheden kan forplante sig til resten af foreningen, fx de frivillige, og ofte er frivillige, medlemmer og ansatte mere optagede af andre end sig selv, så de kan glemme at have blik for de interne strukturer og arbejdsmiljøet i organisationerne, fordi de er så drevet af at skabe en forandring for målgruppen. Men det er vigtigt at pointere, at organisationers arbejde med arbejdsmiljø ikke er noget andet end arbejdet med målgruppen. Det hele er knyttet sammen.

Skab mest mulig klarhed

Konsekvenserne af dårligt psykisk arbejdsmiljø er åbenlyse. Medarbejdere og frivillige, der flygter andre steder hen. Sygemeldinger og mental udmattelse.

Fx peger konsulenthuset Ingerfairs undersøgelse af arbejdsmiljø i frivillige organisationer på, at stress er mere hyppigt i det frivillige arbejde end i andre sektorer, og at en af årsagerne kan være uklare krav og forventninger.

Derfor er det også afgørende, at organisationerne arbejder systematisk med at skabe klarhed og tydelige rammer om alt, hvad der er muligt. Det kan godt være, at bestyrelsen ikke kender næste års bevilling, men de kan i alt fald definere roller og opgaver for medarbejdere og frivillige.

Bestyrelsens opgave

Ansvaret for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø ligger først og fremmest hos bestyrelsen. Det er bestyrelsen, der er arbejdsgiver for organisationens ansatte, herunder den daglige leder, som også skal sikre et godt arbejdsmiljø for blandt andre jeres frivillige.

Der findes ikke én simpel opskrift på at undersøge og fremme et godt psykisk arbejdsmiljø. Den omfattende spørgeskemaundersøgelse er måske ikke så velegnet til en lille forening, hvor det er mere hensigtsmæssigt med en éndags-workshop med fokus på trivsel, men for alle organisationer gælder det, at bestyrelsen jævnligt skal huske at spørge de ansatte og frivillige: Hvordan har du det?

Det viser sig nemlig, at organisationer, som har en velfungerende arbejdsmiljø-indsats, er dem, der løbende tager temperaturen på deres medarbejdere og frivilliges trivsel. De nøjes ikke med at gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV) hvert tredje år, men sørger hele tiden for at have en fornemmelse af, hvordan såvel ansatte som frivillige i organisationen har det.

Få styr på det lovpligtige arbejde

I disse år indser flere og flere frivillige sociale organisationer betydningen af at fremme et godt arbejdsmiljø, og der er kommet mere fokus på arbejdsmiljøarbejdet i de frivillige organisationer i dag end for bare et par år siden.

Det øgede fokus på bl.a. ”good governance” og professionaliseringen af bestyrelser kan være med til at forklare denne udvikling, men der kan stadig opstå tvivl rundt om i foreningerne. Fx om arbejdsmiljøloven, som de fleste godt ved gælder for frivillige organisationer, men som alligevel skaber usikkerhed, fx i forhold til APV og arbejdsmiljøorganisation.

Derfor vil den kommende antologi fra CFSA også give en grundig indføring i det lovpligtige arbejde.

Læs også CFSA's guide: Regler for arbejdsmiljø i frivillige sociale foreninger 

4 gode råd til at skabe et godt arbejdsmiljø i organisationen

1. Spørg til medarbejdernes trivsel. Mindst hvert tredje år, som loven tilskriver, men gerne oftere. Det kan både være uformelle arbejdslivssamtaler, traditionelle MUS-samtaler eller i spørgeskemaform. Find fx inspiration til at udforme spørgsmålene i spørgeskemaerne fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 
2. Skab klarhed. Det kan godt være, at I ikke kender finansieringen næste år, men sørg for at have tydelige rammer om og forventninger til roller og opgaveløsning. Ansatte i frivillige sociale organisationer har ofte mange kasketter og skal pendle ind og ud mellem frivillige, politikere og fonde, og det er vigtigt, at de får hjælp til at prioritere arbejdet.
3. Tydeliggør skift mellem områder. Ansatte i frivillige sociale organisationer navigerer i krydsfeltet mellem målgruppen, frivillige og bestyrelse. Nogle gange skal de bruge deres følelser, andre gange skal de fokusere på måltal og strategi, og det kan føles slidsomt. Sørg for at anerkende og afklare skiftene mellem logik og følelser. Nogle organisationer har fx gode erfaringer med at bruge værktøjet ”domæneteorien” til at indkredse hvilket område, man beskæftiger sig med.  Vil du vide mere om domæneteorien, så læs fx online artiklen Domænerne og den systemiske teori af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen.
4. Inddrag. Lad altid arbejdsmiljø-indsatser i organisationen udspringe af medarbejdernes egne ønsker. Hvad vil de gerne selv sætte fokus på?