Hvor meget fylder civilsamfundet på magtens landkort?

Af Suzette Frovin, kommunikationskonsulent ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde

En ny kortlægning af magteliten i Danmark viser, at civilsamfundet befinder sig endog meget langt fra magtens centrum. Er det et problem eller en mulighed? Det undersøgte CFSA i en velbesøgt debat på årets Folkemøde på Bornholm.

Indhold
Viden
none

Mange frivillige organisationer øger i disse år deres arbejde med interessevaretagelse for at komme tættere på magten. Formålet kan være at skabe bedre vilkår for fx udsatte unge og svage ældre eller at sikre økonomisk overlevelse for organisationen. Men lykkes det for civilsamfundet at blive en del af magten i Danmark? Og skal frivillige sociale organisationer overhovedet spille magtens spil? De spørgsmål var afsættet for CFSA’s debat på Folkemødet 2019.

personer-forgaar-magten-bestaar-udviklingen-i-magteliten-over-fem-aar_445378.jpg
'Personer forgår - Magten består' giver et indblik i, hvilke former for magt, der tæller i det danske samfund, og hvad der skal til for ikke blot at få magten, men også fastholde den. Bogen er skrevet af Christoph Houman Ellersgaard, Anton Grau Larsen og Sarah Steinitz  og udgivet af Foreningen for Elite- og Magtstudier, 2019.

Hvem har set civilsamfundet?

Sarah Steinitz, medforfatter til ”Personer forgår - magten består: Udviklingen i magteliten over fem år”, indledte debatten med at præsentere den nye unikke kortlægning af over 5.500 bestyrelser, råd og udvalg med mere end 56.000 poster og næsten 40.000 personer.

Konklusionen i kortlægningen af magteliten i Danmark er klar: Civilsamfundet er stort set fraværende på magtens landkort. Kun fire civilsamfundsorganisationer har fundet vej til magteliten – og ingen af de fire er frivillige sociale organisationer.

Udover Sarah Steinitz havde vi inviteret fem nøglepersoner fra civilsamfundet, som gav deres blik på magtens fordele og ulemper og deres erfaringer med (ikke) at komme tættere på magten. De fem paneldeltagere var Rillo Rud (Ventilen Danmark), Torben Vind Rasmussen (Efterskolerne), Vibe Klarup (Hjem til Alle), Josephine Fock (Dansk Flygtningehjælp) og Laura Auken Larsen (CFSA).

Sådan tager I magten

Her er tre af de vigtigste pointer fra debatten, som forhåbentlig kan inspirere til at fortsætte diskussionen om civilsamfundets magt – både i jeres egen forening eller organisation og i samarbejdet på tværs af civilsamfundet:

  1. Frivillige sociale foreninger og organisationer, der ønsker at komme tættere på magten og få mere indflydelse på den politiske dagsorden, kan lade sig inspirere af virksomheder og interesseorganisationer, der arbejder meget strategisk med at sammensætte deres bestyrelser. Det betyder, at de ikke alene har fokus på de enkelte medlemmers kompetencer, men også på deres adgang til magten. Når man inviterer politikere og centrale aktører på det politiske og strategiske niveau til at sidde i bestyrelsen – eller i et advisory board – betyder det, at man har en ambassadør, der kan tale ens sag i sammenhænge, hvor man ikke selv har adgang fx i en finanslovsforhandling. 
     
  2. Danmarks Idræts Forbund og Dansk Ungdoms Fællesråd er to af de fire civilsamfundsorganisationer, der er med i magteliten. Det er værd at bemærke, at begge aktører er paraplyorganisationer, som samler hhv. idrætsorganisationer og børn- og ungdomsorganisationer i Danmark. De taler med andre ord på vegne af en lang række selvstændige foreninger og lykkes på den måde med at få større indflydelse. Der er ikke samme tradition for paraplyorganisationer eller samarbejdsalliancer på det frivillige sociale område. Og blandt paneldeltagerne i debatten var der enighed om, at netop manglen på tværgående alliancer og formaliserede samarbejder er det frivillige sociale områdes store udfordring – og potentiale.
     
  3. Debatten om civilsamfundet på magtens landkort fortsætter

    Vi planlægger allerede nu en magtdebat, vol. 2 på næste års Folkemøde – og I er selvfølgelig også velkomne til at fortsætte diskussionen allerede nu. Efter debatten stod det nemlig klart, at vi kun lige fik prikket hul på debatten om magtens muligheder og udfordringer for civilsamfundet. Og der er fortsat mange svar på spørgsmålet: Skal civilsamfundet have mere magt – og hvad koster magten?

    Paneldeltagerne i debatten til Folkemødet var enige om, at det kan være en udfordring for foreningernes værdier at søge større indflydelse og sidde med ved magtelitens bord. Foreningerne er i vid udstrækning kendetegnet ved at være folkeligt forankret, og den forankring kan let gå tabt, hvis ikke foreningerne finder den rette balance mellem foreningens værdisæt og det strategiske arbejde med interessevaretagelse. Der findes ingen formel for, hvor den balance går – den kan man ifølge paneldeltagerne kun finde gennem en løbende dialog mellem bestyrelse, medlemmer og frivillige.

Kortlægning af magteliten i Danmark

Se hele kortlægningen af den danske magtelite i bogen: Personer forgår - magten består: Udviklingen i magteliten over fem år