Frivillig for vores eget fælles bedste

Af Suzette Frovin, kommunikationskonsulent ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde

På Decemberkonferencen 2016 dykkede vi ned i de forandringer, der sker med frivilligheden - frivilligforsker Lars Skov Henriksen og samfundsforsker Johannes Andersen indledte konferencen med en samtale om de seneste samfundstendenser og udviklingen i frivilligheden. I denne artikel giver de hver især svar på, hvordan frivillighed og samfundsudvikling gensidigt påvirker hinanden og hvordan samfundsudviklingen fx udfordrer foreningsdemokratiet og den traditionelle foreningsmodel.

Indhold
Viden
none

Over de seneste 20 år er andelen af medlemsfrivillige faldet, så de medlemsfrivillige i dag udgør 70 procent af alle frivillige. I 1993 udgjorde de medlemsfrivillige 81 procent. Det kan med tiden udfordre den traditionelle foreningsmodel.

”Frivillige er løsere tilknyttet foreninger, end vi tidligere har set, og de engagerer sig i stigende grad i aktiviteter, der er relevante for dem selv eller deres børn,” siger Lars Skov Henriksen, frivilligforsker og professor ved Aalborg Universitet.

Det er en tendens, som samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen kan nikke genkendende til. Den individualisering, der har præget samfundsudviklingen gennem de seneste årtier, afspejler sig nu også i frivilligheden.

”Vi er først og fremmest optaget af det, der er til vores eget fælles bedste. Sagen i sig selv er ikke længere nok til at motivere os. Vi skal kunne se – og ikke mindst føle – os selv i det, vi engagerer os i,” siger Johannes Andersen.

Flere ældre bliver frivillige

Demografisk stiger antallet af frivillige blandt seniorer og ældre, mens frivilligheden er faldende blandt de unge og familier med hjemmeboende børn. Og det er særligt de ressourcestærke ældre, der giver sig i kast med det frivillige arbejde.

”Mange ældre har i dag et stort overskud – og masser af tid, og den vil de gerne bruge på noget mere meningsfuldt end at stå på golfbanen eller sidde foran fjernsynet. Det er godt for frivilligheden. Til gengæld har vi en udfordring med at få engageret måske særligt de unge,” siger Johannes Andersen.

Flere arbejder med frivillighed i kommunerne

Et af de områder, der er i vækst, når det gælder frivillighed, er naturligvis det kommunale område. Her kan vi af den seneste frivilligrapport blandt andet se, at antallet af ansatte i kommuner, der arbejder med frivillighed, fra 2010 til 2014 er steget med 141 procent. Og selvom vi på centret ser, at kommunerne i stigende grad arbejder professionelt og målrettet med frivillighed, er der ifølge Lars Skov Henriksen fortsat brug for opmærksomhed.  

”Frivillige trækkes i dag i stor stil ind i den offentlige sektor, og der er en fare for, at tilgangen til frivillige og frivillighed bliver instrumentel. Det vil sige, at den først og fremmest er båret af et ønske om at få løst en række opgaver snarere end at være et reelt supplement til de traditionelle velfærdsydelser,” siger Lars Skov Henriksen.

Johannes Andersen er mere kritisk – og skeptisk på velfærdens vegne.

”Vi er blevet forbrugere af velfærd og i de seneste år mere og mere medskabere af velfærden. Det udfordrer det traditionelle velfærdssamfund, og det udfordrer frivilligheden. Det er en af grundene til, at vi i disse år også ser flere og flere lokale, ikke-organiserede initiativer, som ofte er et udtryk for en mistillid til systemet. Vi tror ikke på, at kommunen eller staten kan hjælpe os, og så gør vi det selv,” siger Johannes Andersen.

Udviklingen i frivilligheden giver ifølge de to forskere potentielt udfordringer blandt andet for foreningsdemokratiet og den traditionelle foreningsmodel, hvis andelen af medlemsfrivillige fortsat falder. Men det giver også mulighed for at engagere nye frivillige blandt andet, fordi den ikke-organiserede frivillighed kan motivere grupper, som ikke tidligere har været frivillige.

Frivillige trækkes i dag i stor stil ind i den offentlige sektor, og der er en fare for, at tilgangen til frivillige og frivillighed bliver instrumentel
Lars Skov Henriksen, professor ved Aalborg Universitet

For alle os, der arbejder med frivillighed, er det stadig de nøgleord, der stod skrevet i kridt på gulvet til Decemberkonferencen 2016, der er i spil, når vi skal rekruttere frivillige; nemlig fællesskabet, ønsket om at gøre noget godt for nogen, og at det frivillige arbejde er meningsfuldt. De gælder uanset, hvem de frivillige er, og hvor de frivillige vælger at lægge deres engagement.

Få de nyeste tal og fakta om frivilligheden

Hvert andet år indsamler vi viden om danskernes frivillige arbejde. Hvem, hvor mange og hvorfor er vi frivillige? Disse data samler vi i Frivilligrapporten, som også beskriver udviklingen i de frivillige sociale organisationer og kommunernes engagement i frivilligheden og civilsamfundet.

Hent et eksemplar af Frivilligrapporten

På frivillighed.dk kan du også hente vores mange faktaguider med tal og data om frivilligheden, de frivillige sociale organisationer og frivilligforskningen i Danmark og udlandet.

Se vores faktaguides på frivillighed.dk 

Kontakt

foto af analysekonsulent Mette Hjære
Chefkonsulent

M +45 52 10 00 41